GUSA
GUSA samtaleværktøj, der giver forældre mulighed for at være i dialog med relevante professionelle fagpersoner og jeres netværk.
Vi vil sikre, at I, som forældre, bliver hørt og jeres oplevelse af jeres barns situation tydeligt fremgår.
Ved hjælp af GUSA-dialog bliver samarbejdet mere overskueligt. Ud fra jeres barn og jeres families behov, tilrettelægger og aftaler I sammen med personale og andre fagpersoner tydelige mål og finder konkrete løsninger.
Målet med en GUSA-dialog er, at have fokus på de løsninger og handlinger, der skaber trivsel for jeres barn. Personalet, der har kendskab til jeres barn og familie, kan sammen med jer oprette en GUSA-dialog. Som forældre, kan I også selv bede personalet om at få oprettet en GUSA-dialog.
Hvis I vil vide mere om mulighederne i GUSA-dialog, er I meget velkommen til at spørge personalet, hvor jeres barn har sin daglige gang.
Når der samarbejdes tværfagligt omkring børn og unge i alderen 0-23 år, gøres det med udgangspunkt i den fælles faglige værktøjskasse - Den åbne platform. I er meget velkommen til at læse mere på Den åbne platform. I skal dog være opmærksom på, at det primært er et fagligt redskab til ansatte i Guldborgsund Kommune – og at dette selvfølgelig påvirker indhold og ordlyd. Klik her for at læse mere på Den åbne platform.