Gå til hovedindhold

Sorg og sorggrupper for børn og unge

Har du kendskab til et barn eller en ung person, der har været udsat for et tab?

Ældre end 6 mdr.

Indhold

    Guldborgsund Kommune tilbyder hjælp til at håndtere sorg for børn og unge.

    Vi har to åbne tilbud i aldersgruppen 8-12 år og 13-18 år. Man kan henvende sig uden at skulle have en henvisning. Kontakt Pædagogisk Forebyggelse & Indsats, PFI, på telefon 25 18 00 18.

    Du kan læse mere om de to tilbud i fanerne nedenfor.

    Ved kompliceret sorg, der kræver psykologbehandling, tilbyder Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) individuelle behandlingsforløb via henvisning fra sagsbehandler.

    Kontakt PPC på telefon 54 73 29 50 for at høre om mere om tilbuddet.

    Sorggrupper

    Vi har et gratis gruppetilbud for 8-12 årig, der har mistet eller er i ventesorg på grund af udsigt til at miste nær familie (forældre eller søskende)

    Hvem henvender tilbuddet sig til?

    Tilbuddet henvender sig til børn i alderen 8-12 år, der har mistet en forælder eller en søskende.

    Det er uden betydning, hvornår du har mistet. Det kan være for ganske nylig, eller for længe siden.

    Herudover henvender gruppetilbuddet sig også til børn, som er i ventesorg på grund af udsigt til at miste nær
    familie (forældre eller søskende).

    Da det er meget individuelt, hvor længe man har brug for at gå i en sorggruppe er gruppen åben, hvilket betyder, at der er løbende opstart og afslutning af børn.

    Gruppen består af max 8 børn og der er 2 voksne tilknyttet – Neel og Anne-Mette.

    Sorggruppen fungerer som en samtalegruppe og er altså hverken psykologisk eller terapeutisk behandling, men et sted, hvor børnene har mulighed for at møde og tale med andre børn, der forstår, hvad de taler om og tænker på.

    Kender du det?

    Måske har du haft en oplevelse af at være den eneste, der har mistet og følt dig ensom.

    At andre omkring dig, ikke tør tale om din sorg og den du har mistet. De er måske bange for at gøre dig ked af det.

    At mærkedage (fødselsdage og dødsdag) og højtider kan være svære at komme igennem.

    Små ting, som for andre kan se fuldstændig ubetydelige ud kan pludselig vælte hele verden for dig.

    At have tanker og følelser (både positive og negative), som du ikke kan/tør dele med andre. Måske er du også selv bange for at gøre dine nærmeste kede af det.

    At der er ubesvarede spørgsmål eller ting du ikke helt har på plads i forhold til hvad der egentlig skete, da du
    mistede.

    Det kan du forvente

    Et sted, hvor man kan tale om alle de tanker og følelser, der rører sig indeni i forhold til sorgen.

    Vi taler efter behov. Man behøver ikke at sige noget hver gang. Det kan også give mening bare at lytte.

    En oplevelse af ikke at være den eneste, der har oplevet at miste.

    Vi taler om, hvordan I markerer mærkedage og fødselsdage og vi forbereder jer på, hvordan det for jer kan give bedst mening at blive markeret.

    Der er en naturlig vekslen mellem alvor, fordybelse, hygge og sjov. Vi laver også andre aktiviteter, der ikke er relateret til sorg, for at styrke sammenholdet i gruppen.

    Selvom det er mange år siden man har mistet, kan det sagtens give mening at deltage.

    Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen.

    Sorg er ikke en sygdom, men et barskt vilkår. Ved at tale om sorgen kan den komme til at fylde mindre.

    Erfaringer viser, at man ved at deltage i en sorggruppe får det meget bedre, og at følelsen af at være alene om sorgen mindskes betydeligt.

    Fakta

    Hver år mister omkring 2.000 børn under 18 år en mor eller en far. Det svarer til, at hver eneste dag mister 5 børn en forælder.

    Der er i dag omkring 14.000 børn under 18 år, der har mistet en eller begge forældre.

    Hvert år dør ca. 300 børn og efterlader søskende.

    Hvornår mødes vi?

    Hver anden tirsdag fra kl. 14:00 – 17:00

    Der er mulighed for hjælp til transport til og fra tilbuddet. Afhentning af børnene vil da starte på skolerne ca. fra kl. 13:00, og de kan forventes hjemme senest kl. 18:00

    Her finder du os

    Stovbyvej 3, 4873 Væggerløse.

    Indskrivning til tilbuddet sker via direkte kontakt til sorggruppelederne Neel og Anne-Mette (se kontaktoplysninger herunder).

    Vi holder herefter opstartsmøde med jer som familie, og ud fra denne vurderes det, om jeres barn er i målgruppen for tilbuddet og vil få gavn af det.

    For yderligere information kan du kontakte

    Neel Back
    Kontaktperson i PFI og sorggruppeleder
    Tlf. 25180058
    nbl@guldborgsund.dk

    Anne-Mette Kongsdal
    Kontaktperson i PFI og sorggruppeleder
    Tlf. 25180018
    amko@guldborgsund.dk

    Vi har et gratis gruppetilbud for 13-18 årige, der har mistet eller er i ventesorg på grund af udsigt til at miste nær familie (forældre eller søskende).

    Hvem henvender tilbuddet sig til?

    Tilbuddet henvender sig til unge i alderen 13-18 år, der har mistet en forælder eller en søskende.

    Det er uden betydning, hvornår du har mistet. Det kan være for ganske nylig, eller for længe siden.

    Herudover henvender gruppetilbuddet sig også til unge, som er i ventesorg på grund af udsigt til at miste nær
    familie (forældre eller søskende).

    Da det er meget individuelt, hvor længe man har brug for at gå i en sorggruppe er gruppen åben, hvilket betyder, at der er løbende opstart og afslutning af unge.

    Gruppen består af max 8 unge og der er 2 voksne tilknyttet – Neel og Anne-Mette.

    Sorggruppen fungerer som en samtalegruppe og er altså hverken psykologisk eller terapeutisk behandling, men et sted, hvor de unge har mulighed for at møde og tale med andre unge, der forstår, hvad de taler om og tænker på.

    Kender du det?

    Måske har du haft en oplevelse af at være den eneste, der har mistet og følt dig ensom.

    At andre omkring dig, ikke tør tale om din sorg og den du har mistet. De er måske bange for at gøre dig ked af det.

    At mærkedage (fødselsdage og dødsdag) og højtider kan være svære at komme igennem.

    Små ting, som for andre kan se fuldstændig ubetydelige ud kan pludselig vælte hele verden for dig.

    At have tanker og følelser (både positive og negative), som du ikke kan/tør dele med andre. Måske er du også selv bange for at gøre dine nærmeste kede af det.

    At der er ubesvarede spørgsmål eller ting, som du ikke helt har på plads i forhold til, hvad der egentlig skete, da du mistede.

    Det kan du forvente

    Et sted hvor man kan tale om alle de tanker og følelser, der rører sig indeni i forhold til sorgen.

    Vi taler efter behov. Man behøver ikke at sige noget hver gang. Det kan også give mening bare at lytte.

    En oplevelse af ikke at være den eneste, der har oplevet at miste.

    Vi taler om, hvordan I markerer mærkedage og fødselsdage og forbereder jer på, hvordan det for jer kan give bedst mening at blive markeret.

    Der er en naturlig vekslen mellem alvor, fordybelse, hygge og sjov. Vi laver også andre aktiviteter, der ikke er relateret til sorg for at styrke sammenholdet i gruppen.

    Selvom det er mange år siden man har mistet, kan det sagtens give mening at deltage.

    Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen.

    Sorg er ikke en sygdom, men et barskt vilkår. Ved at tale om sorgen, kan den komme til at fylde mindre.

    Erfaringer viser, at man ved at deltage i en sorggruppe får det meget bedre, og at følelsen af at være alene om sorgen mindskes betydeligt.

    Fakta

    Hver år mister omkring 2.000 børn og unge under 18 år en mor eller en far. Det svarer til, at hver eneste dag mister 5 børn eller ung en forælder.

    Der er i dag omkring 14.000 børn og unge under 18 år, der har mistet en eller begge forældre.

    Hvert år dør ca. 300 børn og efterlader søskende.

    Hvornår mødes vi?

    Hver anden tirsdag fra kl. 16.00 – 19.00.

    Der er mulighed for hjælp til transport til og fra tilbuddet.

    Afhentning af de unge vil da starte på skolerne ca. fra kl.15.00, og de kan forventes hjemme senest kl. 20:00

    Her finder du os

    Stovbyvej 3, 4873 Væggerløse.

    Indskrivning til tilbuddet sker via direkte kontakt til sorggruppelederne Neel og Anne-Mette (se kontaktoplysninger herunder).

    Vi holder herefter opstartsmøde med jer som familie, og ud fra denne vurderes det om jeres barn er i målgruppen for tilbuddet og vil få gavn af det.

    For yderligere information kan du kontakte

    Neel Back
    Kontaktperson i PFI og sorggruppeleder
    Tlf. 25180058
    nbl@guldborgsund.dk

    Anne-Mette Kongsdal
    Kontaktperson i PFI og sorggruppeleder
    Tlf. 25180018
    amko@guldborgsund.dk

    Folder om sorggruppe for børn 8-12år
    Folder om sorggruppe for unge 13-18år