Med ændring af planloven, vedtaget af folketinget den 31. maj 2002, blev det fastlagt, at zone-kompetencen skulle overgå til kommunerne pr. 1. september 2002.

Samtidig blev der indført en række lempelser i forhold til de hidtidige bestemmelser, bl.a. var tilladelse ikke mere nødvendig til opførelse af medhjælperboliger og aftægtsboliger på landbrug over 30 ha.

Der blev ligeledes indført en række ændringer af de administrative bestemmelser om bl.a. nabohøring m.v.

Dette er et sæt vejledende retningslinier, som den enkelte sagsbehandler kan bruge som grundlag for den daglige administration af landzonesagerne.

2. Administration af arealanvendelsen i landzonen

2.1 Planlovens formål og landzonebestemmelser

Lovgrundlaget for varetagelse af landzoneadministrationen er planloven, formelt benævnt Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, med senere ændringer, herunder seneste lovændring af 10. maj 2011 med ikrafttrædelse den 1. september 2011, der bl.a. giver 29 udvalgte kommuner større beføjelser for etablering og udnyttelse af byggeri i landzoneområderne, suppleret med vejledning af 16. oktober 2002.

Planloven angiver bl.a., at formålet for planlægningen er:

at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de" enkelte kommuner
at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource
at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges og
at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Planlovens landzonebestemmelser skal sammen med kommune- og lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling i det åbne land inden for rammerne af planlovens formål.

Udfordringen i landzoneadministrationen er, på baggrund af formålet med planlægningen som beskrevet ovenfor;

at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, uden for byer og bymæssig bebyggelse
at undgå, at landdistrikterne bliver præget af afvandring og økonomisk tilbagegang
at undgå, at landskabet mister sin mangfoldighed
at undgå, at muligheden for at udnytte landbrugsjorden som produktionsressource mistes
at undgå, at vilkårene for flora og fauna forringes
at undgå, at kystlandskaberne forringes (3 km kystnærhedszone).

Hensyn, der skal varetages ved alle ansøgninger.

En landzonetilladelse beror altid på en konkret vurdering.

Som landzonemyndighed skal kommunen ved udøvelsen af sine beføjelser efter landzonebestemmelserne virke for gennemførelsen af bestemmelserne i kommuneplanen jfr. planlovens §§ 9 og 12.

2.2 Kommuneplan og lokalplaner

Kommuneplanen indeholder, i mere eller mindre detailleret form, retningslinier for udviklingen i landdistrikterne, og en række lokalplaner fastlægger mere specificerede retningslinier for udviklingsmulighederne.

Det er vigtigt, at man ved administration af landzonebestemmelserne holder sig for øje, at kommune- og lokalplanbestemmelser stadig er gældende.

2.3 Administrative procedurer, regler og kompetencer ved ansøgninger om zonetilladelse

Til brug for fremskaffelse af alle relevante oplysninger fra ansøgeren anvendes et til formålet udarbejdet skema.

Sagerne registreres som ejendomssager. Hvis ejendommen er beliggende uden for byzoneområder eller områder der er omfattet af lokalplan med bonusvirkning, sendes de normalt straks til naboorientering hos berørte naboer med en frist på 14 dage for at fremsætte bemærkninger til det ansøgte. Berørte naboer er ejere og brugere af de ejendomme, hvis ejendomsskel grænser til den ejendom, hvorfra der søges om landzonetilladelse.

Samtidig sendes brev til ansøgeren om bekræftelse på modtagelsen og forventet behandlingstid.

Hvis det skønnes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, kan naboorientering udelades.

I sagsfremstillingen foretages henvisninger til relevante §§ i planloven, til Natur– og Miljøministeriets vejledning om zonelovsadministration, og i særlige tilfælde til nærværende administrationsgrundlag.

2.4 Natura 2000 og Bilag IV-arter

Sager, der er beliggende i Natura 2000 områder, vurderes særskilt i Naturgruppen (i kommunen). Sagen behandles for en evt. dispensation.

Sager udenfor Natura 2000 områder vurderes ligeledes til Naturgruppen, såfremt der opstår tvivlsspørgsmål i forbindelse med det ansøgte.

I landzonetilladelsen nævnes altid sagens vurdering i forhold til Natura 2000 og virkning på Bilag IV-arter.

2.5 Ordforklaring

20 m. regel: Nye bygninger skal som udgangspunkt opføres i nær tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen. Nær tilknytning defineres som indenfor 20 m. fra eksisterende bygninger.

Bilag IV arter: På bilag IV i naturbeskyttelsesloven er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.

3. Udstykning

Udstykning indebærer dannelsen af en ny selvstændig samlet fast ejendom, hvilket vil sige, at der skabes behov for byggeri, friarealer, veje, beplantning m.m.

Ønske om udstykning vurderes i forhold til kommuneplanen, og især i forhold til det hensyn, at byudviklingen bør planlægges i forhold til samfundsøkonomiske aspekter.

Boliger

3.1.1

Der meddeles normalt ikke tilladelse til udstykning med henblik på opførelse af ny selvstændig bebyggelse, med mindre det sker som huludfyldning jfr. 4.1.4. eller omkring afgrænsede landsbyer jf. Planlovens § 5u stk. 1.

3.1.2

Der meddeles normalt ikke tilladelse til udstykning af anden form for bebyggelse i det åbne land.

3.1.3

Der gives normalt tilladelse til udstykning af flere eksisterende boliger på ejendomme, der ikke er landbrugsejendomme, medmindre der er miljømæssige forhold eller bebyggelsesregulerende bestemmelser mm., der taler imod. Da det normalt skal være muligt at udstykke eksisterende boenheder, skal man være opmærksom på at ved tilladelse til indretning af flere boliger på en ejendom, skal det være muligt også at udstykke disse i selvstændige enheder.

Rekreativ parceller

3.1.4

Der meddeles normalt ikke tilladelse til udstykning af parcel med henblik på, at den skal henligge som ubebygget ejendom til private rekreative formål.

Aftægtsboliger og medhjælperboliger

3.1.5

Der meddeles normalt tilladelse til udstykning af eksisterende medhjælperbolig eller aftægtsbolig på landbrugsejendomme. Dette under forudsætning af, at de er lovlige og overflødiggjorte i forhold til den pågældende landbrugsejendom (også på længere sigt), og at de er beliggende i passende afstand fra landbrugsejendommen således, at der ikke opstår miljøkonflikter i forbindelse med landbrugsejendommens drift.

Dette gælder også for nedlagte landbrug, idet der i landbrugsloven er mulighed for at genoprette sådanne ejendomme som landbrug. Ved opførelse af nye aftægtsboliger gives vilkår om at yderligere udstykning ikke tillades.

Tiloversblevne landbrugsbygninger

3.1.6

Der gives normalt tilladelse til udstykning af tiloversblevne landbrugsbygninger af det ene bygningssæt for en sammenlagt landbrugsejendom.

Tekniske anlæg

3.1.7

Der gives kun tilladelse til udstykning til opførelse af samfundsmæssige nødvendige tekniske anlæg, hvis disse ikke kan placeres andre steder end i det åbne land. Samfundsmæssige nødvendige anlæg kan dog kun tillades under hensyntagen til de naturbeskyttelsesmæssige interesser.

4. Bebyggelse

Udtrykket "bebyggelse" tager udgangspunkt i Byggelovens § 2. Der er tale om bebyggelse, når der opføres helårshuse, sommerhuse, erhvervsbyggeri, fælles gylleanlæg og opstilles antenneanlæg, vindmøller, campingvogne m.m., samt foretages om- og tilbygning til de nævnte bebyggelser.

Ønske om bebyggelse skal vurderes ud fra de hensyn, som er nævnt i kommuneplanen. Der skal især lægges vægt på at udnytte de eksisterende samfundsmæssige værdier, således at der først og fremmest bygges på planlagte arealer i overensstemmelse med kommuneplan, lokalplan og afgrænsede landsbyer.

Der lægges vægt på, at landdistrikterne sikres mod afvandring og økonomisk tilbagegang, hvorfor det skal være muligt at opføre enkelte boliger, mindre erhverv m.m. i landsbyerne.

Der tages hensyn til, at en erhvervsvirksomhed kan være stedbunden, d.v.s. knyttet til landbrugs- eller skovbrugsdriften som f eks. maskinstation eller savværk.

Det kan også være en virksomhed af en karakter, som på grund af miljøkrav forudsætter en vis afstand til eksisterende bysamfund f.eks. hundekennel, renseanlæg m.m. Endelig kan der kan også være tale om lokalt orienteret erhverv, som f eks. kiosk, tømrerværksted, smedje m.m., som er vigtigt for at opretholde aktiviteten i lokalsamfundet.

Samfundsøkonomisk vil opførelse af en spredt bebyggelse i det åbne land betyde øget investering i kloak- og vandforsyning, tilslutning til elnet, ekstra udgifter til renovation, skolebuskørsel, hjemmehjælp m.m.

Der gribes ind i landskabet samt dyre- og planteliv med en mulig forringelse til følge.

Der vil ske en indskrænkning af landbrugets dyrkningsarealer, ligesom det kan give anledning til miljøkonflikter mellem evt. boliger og bestående landbrug.

I de kystnære områder ligger en række ældre sommerhuse, der gennem den tidligere planlægning ikke er overført til sommerhusområde. De varierer i størrelse fra ganske få m² til huse langt over 100 m² og i helårskvalitet. Store om- og tilbygninger af disse sommerhuse kan radikalt ændre såvel kystlandskabet som områdernes karakter, hvorfor områderne typisk lokalplanlægges for at bevare og styrke disse områders særegne karakteristika.

Endelig betyder opførelse/indretning af en bolig i det åbne land, at den uden zonetilladelse kan udvides op til 250 m², hvilket også kan gribe ind i landskabets mangfoldighed.

Indretning af flere boliger på samme ejendom betyder som nævnt, at ønske om udstykning af lejemålene i selvstændige boliger ikke kan forhindres.

4.1 Helårsboliger

Helårsboliger

4.1.1

Der meddeles ikke tilladelse til opførelse af enligt beliggende enfamiliehuse i det åbne land.

4.1.2

Der meddeles normalt tilladelse til opførelse af enkelte fritliggende énfamiliehuse i umiddelbar tilknytning til de i kommuneplanen udpegede landsbyer. Sådanne helårsboliger, opført i medfør af planlovens §5u stk. 1, kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger efter planlovens §36, stk. 1, nr. 10.

4.1.3

Større samlede bebyggelser (byvækst) kræver udarbejdelse af lokalplan, førend projektet kan realiseres.

Huludfyldninger

4.1.4

Der meddeles normalt tilladelse til opførelse af enkelte helårsboliger i landsbyer, hvis der er tale om huludfyldninger i egentlige, afgrænsede landsbyer vist i kommuneplanen. Det er herved forudsat, at der ikke opstår miljøkonflikter, at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn, hensynet til Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier, fredninger eller andre landskabelige hensyn. Reglen kan også ud fra en konkret vurdering undtagelsesvis gælde for én ny udstykning i samlede bebyggelser uden for de egentlige landsbyer.

En tilladelse kan betinges af, at ny bebyggelse tilpasses bygningskulturen i området med hensyn til udformning, materialevalg m.m.

Hændelige hændelser

4.1.5

Der meddeles normalt tilladelse til genopførelse af nedbrændte boliger, når der genopføres i ca. samme størrelse og med samme beliggenhed.

Der vil dog kun undtagelsesvis blive meddelt tilladelse til genopførelse, hvis der er hengået mere end 3 år siden branden. Stormskader og andre naturmæssige skader og lign. behandles ligesom brandskader.

Genopførelse

4.1.6

Der meddeles normalt tilladelse til genopførelse af helårsboliger efter nedrivning, der har været anvendt til helårsbeboelse indenfor de sidste 3 år. Hvis boligen har været ubeboet i mere end 3 år og/eller hvis boligen har karakter af ruin, vil andragendet blive betragtet som nybyggeri i det
åbne land og vil derfor blive behandlet iht. Planlovens intentioner om at friholde det åbne land for uplanlagt og spredt bebyggelse.

En tilladelse kan betinges af, at ny bebyggelse tilpasses bygningskulturen i området med hensyn til udformning, materialevalg m.m. og at huset får samme placering og omfang som det tidligere hus.

Fra fritidsbolig til helårsbolig

4.1.7

Der meddeles normalt tilladelse såfremt et helårshus efter mere end 3 års benyttelse som fritidsbolig atter ønskes anvendt til helårsbeboelse, såfremt huset er placeret udenfor sommerhusområderne.

Udhuse

4.1.8

I forbindelse med helårsbeboelser gives der normalt tilladelse til udhuse og garager på op til 100 m², når disse placeres i tilknytning til anden bebyggelse. (20 m-reglen).

Boliger over 250 m²

4.1.9

Boliger tillades som udgangspunkt ikke opført med større bruttoetageareal end 250 m².

Mindre udvidelser af en eksisterende beboelse ud over 250 m² kan tillades efter en nærmere vurdering. Større udvidelser ud over 250 m² kan tillades, hvis udvidelsen sker indenfor eksisterende bebyggelse, f.eks. i uudnyttet tagetage eller i overflødige driftsbygninger og ikke medfører behov for nye driftsbygninger. Tilladelsen vil typisk ske på betingelse af, at boligen ikke sidenhen opdeles i flere boenheder.

Generelt

4.1.10

Ved nyopførelse og genopførelse af helårsboliger stilles vilkår om at den nye bolig skal anvendes til helårsbeboelse de næste 5 år og at vilkåret skal tinglyses på ejendommen. Kommunen tinglyser vilkåret på ejers regning. Der meddeles således ikke weekendattest til nyopførte boliger.

4.2. Erhvervsbyggeri og tekniske anlæg

Nyopførelser i åbent land

4.2.1

Der meddeles ikke tilladelse til nyopførelse af nye erhvervsvirksomheder, herunder kroer, restauranter m.m. i det åbne land, med mindre der er tale om virksomheder, der er tilknyttet råstofudnyttelse, landbrug og fiskeri som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne.

Overflødiggjorte landbrugsproduktionsbygninger

4.2.2

Visse virksomheder kan uden landzonetilladelse indrettes i eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger jf. §37 samt udvides indenfor eksisterende bygningers rammer ligeledes uden landzonetilladelse men ved forudgående anmeldelse iht. planlovens § 38 til de kommunale myndigheder. Det er et krav, at bygningerne er opført minimum 5 år før, den ændrede anvendelse finder sted.

Der meddeles tilladelse til udvidelse i form af tilbygninger til eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod. Der kan stilles særlige vilkår om placering, udformning, materialevalg og afskærmende beplantning såfremt der er tale om en væsentlig udvidelse ud over de eksisterende bygningers rammer.

Detailsalg

4.2.3

Der meddeles normalt tilladelse til etablering af detailsalg fra virksomheder, der hører hjemme i landzone som f.eks. planteskoler og gartnerier.

4.2.4

Der meddeles normalt tilladelse til salg af et meget begrænset varesortiment i tilknytning til helårsboliger, når salg og lager kan indrettes i en eksisterende bygning, og når der er tale om begrænsede åbningstider. Der kan ikke forventes tilladelse til senere udvidelser på ejendommen.

4.2.5

Der meddeles normalt tilladelse til opførelse og etablering af mindre butikker i landsbyer, når kundegrundlaget primært er landsbyens og nærmeste oplands beboere.

4.2.6

Der meddeles afslag på opførelse og etablering af egentlige detailhandelsbutikker, herunder dagligvarebutikker i det åbne land udenfor landsbyerne.

Gårdbutikker / Stalddørssalg

4.2.7

Der meddeles normalt tilladelse til etablering af gårdbutikker på landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende bygning, når der primært sælges varer, der er produceret på ejendommen, og når der er tale om begrænsede åbningstider. Mindre butikker defineres med et bruttoetageareal der ikke væsentligt overstiger 250 m² og har indtil 5 ansatte.

Stalddørssalg kan etableres uden landzonetilladelse, da stalddørssalg ikke betragtes om detailhandel. Ved stalddørssalg forstås at en jordbrugsbedrift har et begrænset salg af bedriftens forarbejdede vegetabilske produkter. Stalddørsalg kan imidlertid også omfatte vegetabilske produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks. deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte produkterne.

Oplagspladser

4.2.8

Der kan uden landzonetilladelse med ved forudgående anmeldelse iht. planlovens § 37 og 38 etableres et mindre, ikke-skæmmende udendørs oplag, såfremt oplaget har tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bygningerne. De kommunale myndigheder kan iht. § 37, stk. 2 træffe bestemmelser omkring et sådant oplag såsom omfang, placering samt afskærmende beplantning efter godkendt beplantningsplan. Bestemmelserne kan om nødvendigt tinglyses på ejendommen.

Udendørs oplag

4.2.9

Der meddeles ikke tilladelse til placering af fritliggende slamdepoter i det åbne land.

Tekniske anlæg

4.2.10

Der meddeles kun tilladelse til etablering af samfundsmæssige nødvendige tekniske anlæg som renseanlæg, vandværker, antenneanlæg m.m. (jf. 4.2.11), hvis de ikke kan placeres i byzone eller indenfor en landsbyafgrænsning eller et område omfattet af landzonelokalplan. Placeringen vil blive vurderet ud fra de miljømæssige og landskabelige interesser. Der kan stilles betingelser om skærmende beplantning. Der meddeles normalt tilladelse til opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssig nødvendig for råstofudnyttelsen. Tilladelsen betinges af tilhørsforholdet til råstofudnyttelsen og kan tidsbegrænses.

Master og antenneanlæg

4.2.11

Antenneanlæg, herunder antennemaster til mobiltelefon, tillades som udgangspunkt ikke opført som selvstændige, fritliggende enheder i det åbne land især ikke i de regionale naturområder eller indenfor kystnærhedszonen.

Sådanne anlæg henvises til opsætning på eksisterende høje bygninger og anlæg som f.eks. industriskorstene, siloer, eksisterende master mv. eller i erhvervs- og industriområder.

4.2.12

Private antennemaster for TV og radio tillades kun, når der ikke er mulighed for tilslutning til fællesantenner eller hvor modtagelse ikke kan ske med almindelig tag- eller parabolantenne. Antenner til radioamatører vurderes i hvert enkelt tilfælde men tillades som udgangspunkt ikke opført som fritstående anlæg eller i en højde, der overstiger husets kip (tagryg) med mere end 5 meter ved montage på f.eks. gavl.

Alle antenner vil blive nærmere vurderet i forhold til de landskabelige interesser og skal som udgangspunkt påvirke det omkringliggende landskab mindst muligt.

4.2.13

For at begrænse antallet af antenneanlæg, stilles der vilkår om, at master skal stilles til rådighed for andre brugere og for andet udstyr og at master med tilhørende anlæg skal fjernes, hvis de har stået ubenyttet hen i et år.

Vindmøller

4.2.14

Megamøller (dvs store vindmøller over 25 meter fra naturligt terræn til øverste vingespids) kræver lokalplanlægning og VVM godkendelse.

Andre vindmøller behandles jf. kommuneplan tillæg nr. 12, Mindre vindmøller (husstands-, mini- og micromøller) tillæg til kommuneplan 2009-2021.

Skiltning

4.2.15

Skilte i forbindelse med virksomheder m.v. skal etableres og opsættes i henhold til kommunens skilteregulativ, naturbeskyttelseslovens bestemmelser og/eller evt. gældende lokalplan for området.

4.3 Sommerhuse, fritidsbebyggelser m.m.

Sommerhuse defineres i det følgende som boliger, der både i status og anvendelse jfr. BBR er registreret som sommerhus. Dvs. at de er ”ægte” sommerhuse.

Fritidshuse er typisk helårsboliger, der er overgået til anden anvendelse (ferieformål) end helårsbeboelse via en såkaldt ”weekendattest.” Disse boliger har i BBR ikke ændret status som helårsbolig men alene anvendelse.

Ferielejligheder er typisk indrettet indenfor eksisterende bygnings rammer på f.eks. et nedlagt landbrug eller i overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Sommerhuse og fritidshuse

4.3.1

Der meddeles ikke tilladelse til opførelse af nye sommerhuse udenfor sommerhusområderne.

4.3.2

Der meddeles normalt tilladelse til mindre udvidelser af eksisterende fritidsboliger og lign., såfremt der er vægtige begrundelser herfor. Der foretages en nærmere vurdering i forhold til beliggenhed og områdets karakter.

4.3.3

En fritidsbolig kan efter brand forventes tilladt opført i en størrelse og af udseende, der svarer til det gamle, såfremt opførelsen sker umiddelbart efter ulykken (senest 3 år efter) og at boligen ikke var at betragte som en ruin inden branden. Der kan stilles særlige krav til husets udformning og materialevalg.

4.3.4

Med undtagelse af § 4.3.3 meddeles der ikke tilladelse til at nedrive og
genopføre et fritidshus i det åbne land.

Dette vil være at sidestille med opførelse af en overflødiggjort helårsbolig, hvilket ikke kan imødekommes.

Ferielejligheder

4.3.5

Der meddeles normalt tilladelse til indretning af et mindre antal ferielejligheder indenfor eksisterende bygnings rammer.

Klubhuse

4.3.6

Der meddeles i særlige tilfælde tilladelse til opførelse/udvidelse af klubhuse m.m. i forbindelse med idrætsanlæg, naturcentre og lignende. Det er herved forudsat, at der ikke opstår miljøkonflikter, at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn, hensynet til naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier, fredninger eller andre landskabelige hensyn.

Bebyggelsen kan evt. kræves fjernet, når aktiviteten ophører.

Hytter

4.3.7

Der meddeles ikke tilladelse til opførelse af fritidshytter til jagt og fiskeri m.m.

Campingvogne/autocampere

4.3.8

Der meddeles ikke tilladelse til opstilling af campingvogne, autocampere og hytter udenfor godkendte campingpladser.

Der henvises i øvrigt til campingreglementet.

Primitive lejrpladser

4.3.9

Etablering af primitive lejrpladser for maks. 5 telte kræver ikke tilladelse, såfremt det sker på en mindre del af en ejendom, der anvendes til andre formål såsom landbrug.

4.4 Byggeri til landbrug, skovbrug og fiskeri

Landbrugsbygninger

4.4.1

Opførelse af driftsbygninger, der er nødvendige for landbrugets drift, kræver ikke landzonetilladelse jfr. Planlovens § 36, såfremt de er placeret i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse på ejendommen. Såfremt et stuehus ikke kan placeres i tilknytning til driftsbygningerne, kræver det tilladelse iht. planlovens § 38 med hensyn
til udformning og beliggenhed. Der vil blive lagt vægt på de landskabelige forhold.

Større svinefarme og lign. kan dog kræve landzonetilladelse.

Stuehuse til landbrug

4.4.2

Det kræver ikke zonetilladelse at opføre et nyt stuehus på maks. 250 m2 til erstatning for eksisterende, hvis det opføres i tilknytning til de eksisterende bebyggelsesarealer (20 m-reglen). Den gamle bolig kræves normalt nedrevet. Stuehuse på over 250 m2 kræver tilladelse. Såfremt et stuehus ikke kan placeres i tilknytning til driftsbygningerne, kræver
det tilladelse iht. planlovens § 38 med hensyn til udformning og beliggenhed. Der vil blive lagt vægt på de landskabelige forhold.

Aftægtsboliger

4.4.3

Der meddeles normalt tilladelse til indretning af aftægtsboliger, når det sker indenfor et eksisterende stuehus rammer eller som en udvidelse i direkte tilknytning hertil, betinget af at boligen nedlægges, når forholdet ophører.

Fritliggende aftægtsboliger behandles efter samme regler som almindelige helårsboliger.

Medhjælperboliger

4.4.4

Opførelse eller indretning af én medhjælperbolig kræver ikke landzonetilladelse men skal anmeldes til planmyndigheden iht. planlovens § 38 og godkendes alene i de tilfælde, hvor en ejendoms helt specielle driftsform gør dette påkrævet og godkendes kun, hvis der ikke
med rimelighed kan henvises til et nærliggende byområde.

Udendørs svinehold

4.4.5

Hytter eller læskure til udendørs svinehold på max. 5 m² og 10 m² samt 1,5 m i højden kan normalt opføres uden landzonetilladelse. Dog vurderes det individuelt i hver sag, f.s.v.a. antal af hytter og placering.

Størrelse på arealer og antal hytter skal ske jf. bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Gylleanlæg

4.4.6

Der meddeles normalt ikke tilladelse til opførelse af fritliggende driftsbygninger, herunder gylleanlæg, men kan i særlige tilfælde tillades under hensyn til beliggenhed og udformning ud fra drifts-, miljø- og landskabsmæssige forhold. Et gylleanlæg skal så vidt mulig placeres ved ejendommens driftsbygninger.

Note: Der er sket en lempelse med lovændringen af juni 2002 således at der skal gives landzonetilladelse til gylletanke i det åbne land, når markdriften taler herfor. Ved disse tilladelser skal der stilles krav om beplantning.

4.4.7

Eksisterende gylleanlæg kan tillades anvendt som fællesanlæg, hvis anlægget er placeret i tilknytning til eksisterende driftsbygninger og der foreligger en driftmæssig sammenhæng mellem anlæggets størrelse og de jordarealer hvor gyllen skal udspredes.

Fællesanlæg

4.4.8

Der meddeles normalt ikke tilladelse til opførelse af fællesanlæg, herunder fælles gylleanlæg.

Ændret anvendelse

4.4.9

Der henvises til kapitel 5.

5. Ændret anvendelse

Ved ændret anvendelse forstås en anden benyttelse af en bygning eller et areal end hidtil.

Ansøgning om ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal behandles på samme måde, som hvis der var tale om opførelse af nybyggeri, men med hensyntagen til udnyttelsen af de samfundsværdier, som de eksisterende bygninger repræsenterer.

En tilladelse til ændret anvendelse af et areal/bebyggelse medfører de samme konsekvenser som beskrevet under boliger.

Undtagelser: Planlovens § 36 stk. 1, nr. 4.

Ændret anvendelse

5.1.1

Der meddeles normalt tilladelse til i eksisterende bygninger at indrette af mindre virksomheder til såvel produktion som salg som håndværksvirksomheder, kunsthåndværk, klinikker m.m.

5.1.2

Der meddeles tilladelse til ændret anvendelse fra et erhvervsformål til et andet i eksisterende bygninger, såfremt det miljømæssigt og trafikalt er forsvarligt.

5.1.3

Nogle virksomhedstyper, som f.eks. mekanikere tillades kun indrettet, hvis det sikres, at de holdes indenfor eksisterende bygningers rammer og med et begrænset udendørs oplag. Der kan stilles krav om afskærmende foranstaltninger, herunder beplantningsbælte.

5.1.4

Der meddeles tilladelse til indretning af boliger i overflødiggjorte bygninger, der har en bygningsmæssig kvalitet, der svarer til boligbyggeri som f.eks. nedlagte skoler og plejehjem, såfremt de forsyningsmæssige forhold, som vej, kloak m.m. er i orden.

Weekendattester

5.1.5

En helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig kræver ikke landzonetilladelse men tilladelse iht. Boligreguleringsloven (weekendattest).

Der meddeles normalt tilladelse til at tidligere helårshuse udenfor sommerhusområder kan tilbage gå til helårsanvendelse, hvis det dokumenteres at huset er af god standard og kan overholde kravene i Bygningsreglementet til boliger. Der skal herefter indhentes en byggetilladelse, der vil stille vilkår om overholdelse af Byggelovens krav bl.a. iht. flugtveje og isolering. Dog er man tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse i særlige beskyttede områder i medfør af fredning, regionplanlægning, kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven.

Bevaringsinteresser

5.1.6

Hvis særlige bevaringsinteresser taler herfor, kan der meddeles tilladelse til indretning af boliger i særlige bevaringsværdige bygninger, f.eks. driftsbygninger.

Mindre institutioner

5.1.7

Der kræves ikke landzonetilladelse til etablering af mindre institutioner for 4-8 unge såsom behandlingshjem og opholdssteder med tilknyttet personale af samme størrelse i overflødige helårshuse og stuehuse.

Vandhuller

5.1.8

Der meddeles normalt tilladelse til etablering af søer på dyrkede landbrugsarealer. I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 meddeles alene tilladelse såfremt det skønnes, at områdets samlede naturindhold forbedres. Der stilles vilkår om, at der fra vandhullet ikke må være af- eller tilløb til andre vandhuller eller vandløb, og at terrænændringer landværts ikke må overstige +/- 50 cm.

Put and take

5.1.9

Der kan efter en nærmere vurdering gives tilladelse til etablering af nye put- and take søer i det åbne land, herunder i nygravede grusgravssøer, såfremt plan- og naturbeskyttelsesmæssige interesser ikke tilsidesættes. Som udgangspunkt forudsættes det, at der findes eksisterende egnet bebyggelse og p-plads i nærheden af søen.

5.1.10

Der gives ikke tilladelse til etablering af put- and take fiskeri i eksisterende søer med et naturligt plante- og dyreliv.

Landbrug

5.1.11

Der meddeles som hovedregel ikke tilladelse til ændret anvendelse af landbrugsbygninger, der er mindre end 5 år gamle. Overflødiggjorte driftsbygninger, der er under 5 år gamle, kan på baggrund af en konkret vurdering tillades anvendt til lagerformål, betinget af at bygningen kan tilbage gå som driftsbygning, hvis der opstår behov herfor.

5.1.12

Et overflødiggjort gylleanlæg på en landbrugsejendom uden husdyrproduktion kan udlejes til én landmand uden landzonetilladelse.

Udlejning til flere landmænd forudsætter landzonetilladelse.

5.1.13

Der gives som hovedregel ikke tilladelse til indretning af flere selvstændige helårsboliger i overflødige driftsbygninger på landbrugsejendomme, dog jf. § 36 stk. 1, nr. 12.

Diverse anlæg

5.1.14

Eksisterende boldbaner i landsbyer tillades udvidet, såfremt de landskabsmæssige forhold ikke taler imod. Der kan stilles betingelse vedrørende afskærmende beplantning og at der ved evt. belysning af banerne ikke opstår blændingsgener for omkringboende.

5.1.15

Anlæg af offentlige parkeringsanlæg kan ske uden landzonetilladelse, når anlægget med hjemmel i færdselsloven er forbeholdt til offentlig færdsel.

5.1.16

Der kan efter nærmere vurdering kan der gives zonetilladelse til opstilling af shelters, multlokum/kemisk toilet og skiltning i begrænset omfang på primitive lejrpladser.

Planlægning og Byfornyelse. September 2011.

Landzonetilladelse

Center for Teknik & Miljø
Plan & Trafik

Telefontider

Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11

Telefon: 54 73 20 79