Virkethus
KAN I ØJEBLIKKET IKKE BOOKES!
Virkethus fungerer som kommunens grønne forsamlingshus – og er dermed et godt udgangspunkt for mange typer af aktiviteter på midt Falster.
OBS! Huset kan pt. ikke bookes grundet ombygning.
Hus og turudstyr kan lånes af foreninger, selvorganiserede grupper, institutioner og skoler i Guldborgsund Kommune.
Lånet er uden beregning.
Opholdsrummet er godkendt til 50 personer, men bliver I mere end 40 personer, skal I sidde meget tæt.
Huset er opvarmet til cirka 14 grader - beregn derfor tid til at fyre op i brændeovnen om vinteren.
- I stuen findes normalt stole og borde, en tavle/whiteboard (husk skriveredskaber) og brændeovn.
- I køkkenet findes normalt køleskab, komfur, gryder, pande, opvaskemaskine og service til cirka 40 personer.
- I teknikrummet over for køkkenet findes normalt rengøringsmiddel, støvsuger, opvasketabs og optændingsblokke til brændeovnen.
- I udhuset - døren over for hoveddøren til venstre findes normalt havemøbler og brænde til brændeovnen (I skal selv lave pindebrænde).
Du skal som udgangspunkt selv medbringe alt andet, eksempelvis; sæbe, opvasketabs, viskestykker, håndklæder, gulvklude, lighter, salt, sukker, kaffe, the og så videre. Findes det i huset, må det bruges.
Ud over selve huset, er der i udhuset udstyr til forskellige lege- og naturaktiviteter (reserveres særskilt).
Der må ikke overnattes i Virkethus eller på grunden omkring huset (se nederst om teltplads) og der må ikke afholdes fester eller andre aktiviteter af privat karakter.
Der er ikke Wi-Fi i huset – brug din mobil som hot-spot.
Vi kan ikke love at alting virker/er der – Mangler I noget, er der noget I syntes skulle være i huset eller går noget itu, så skriv det til naturvejlederen på joma@guldborgsund.dk
Der er hverken vicevært eller rengøringspersonale - Du skal selv rydde op og rengøre huset efter brug
Hvis du vil låne udstyr til lege- eller naturaktiviteter, skal det bookes særskilt. Udstyret er placeret i udhuset huset, hvor der også er brænde. Udstyret er inddelt i følgende kategorier.
- Div. måle og lege
- Håndbøger (kan ikke reserveres)
- Indsamling skov
- Indsamling vand
- Jordundersøgelse
- Lupper
- Mad/bål
- Snitte/save
- Tur
Forespørgsel om lån sker via vores bookingside. Har du spørgsmål om booking af Virkethus eller udstyret i udstyrsbanken, bedes du henvende dig via mail til adressen booking1@guldborgsund.dk (nyt vindue) eller på telefon 54 73 10 00.
Nøglen er en unik kode, man får tilsendt sammen med sin reservations bekræftelse.
Lånet af huset omfatter ikke området omkring huset - der vil således fortsat være almindelig offentlig adgang til omkring omkring huset - skoven, p-pladsen, madpakkehuset, "haven", toilettet, familie-sundhedspladsen med videre.
OBS! Huset kan pt. ikke bookes grundet ombygning.
I tilknytning til Virkethus er der indrettet en familie-sundhedsplads – en offentlig plads med motionsredskaber, instruktioner om brug, borde/bænke og bålpladser. Familie-sundhedspladsen er indrettet, så der er aktiviteter for alle aldre og alle aktivitetsniveauer.
Der er almindelig offentlig adgang til området omkring huset - grunden, p-pladsen, toilettet, madpakkerummet og sundhedspladsen på modsatte side af vejen. Vis hensyn over for andre brugere og hjælp til med at holde området pænt og rent.
Hannenovskoven er ejet af Naturstyrelsen, hvilket betyder ekstra gode muligheder for offentlig brug, aktiviteter, færdsel udenfor stier m.m.
Ønsker du at booke teltpladsen bag familie-sundhedspladsen eller skoven til aktiviteter som for eksempel orienteringsløb, motionsture, rideture eller hundetræning kan det gøres via Booking Naturstyrelsen (åbner i nyt vindue).
Adresse
Virkethus
Virketvej 39
4863 Eskilstrup
Booking af fritidsfaciliteter
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-12
Telefon:
54 73 16 66