Puljer og tilskud
Her finder du en samling af puljer og tilskud
Har du eller din forening en god idé til et projekt, en aktivitet eller et tiltag, der fremmer lokal udvikling? Så kan I søge om tilskud til at realisere projektet gennem en af vores puljer.
Her på siden finder du en samling af vores puljer og en kort beskrivelse af hver enkelt pulje.
Formål
Borgerpuljen støtter dansk-tyske projekter inden for alle områder og temaer der er relevante for borgerne. Puljen støtter projekter op til 100.000 Euro (750.000 danske kroner). De vigtigste kriterier for at søge denne pulje er at man har en partner fra Tyskland med. Puljen støtter borgernære og innovative projekter.
Eksempler på mulige projekter kan være
- Projekter med fokus på møder mellem borgere fra dansk og tysk side som f.eks. ferielejr, foreningssamarbejder, fælles trænings- eller hobbyaktiviteter.
- Udvikling af dansk-tyske kulturtilbud som f.eks. teaterforestillinger, udstillinger, koncerter og festivaler.
- Udvikling af borgernære klimaprojekter der fremmer en grøn adfærd som f.eks. projekter rettet mod ændring af forbrugsmønstre og energibesparelse.
- Demokrati og medborgerskabsprojekter hvor børn, unge og ældre inviteres til at deltage i aktiviteter, der støtter op om et sundt demokrati.
Hvem kan søge?
Borgergrupper, organisationer, institutioner og foreninger kan ansøge om midler.
Hvordan søger man?
Der skal udsendes et elektronisk ansøgningsskema samt bilag til kulturregion@region.dk
Ansøgningsskema og flere oplysninger kan findes ved at trykke her (åbner i nyt vindue)
Formål
Netværkspuljen støtter møder mellem voksne, hvor formålet er at opbygge netværk og skabe muligheder for projektplanlægning med tyske partnere.
Netværkspuljen støtter møder mellem voksne med det formål
- At etablere nye dansk-tyske netværk
- At bidrage til erfaringsudveksling på tværs af grænsen
- At give aktører mulighed for et første møde med henblik på at forberede en ansøgning til borgerpuljen.
Hvem kan søge?
Borgergrupper, organisationer, institutioner og foreninger kan ansøge om midler
Hvordan søger man?
Der skal udsendes et elektronisk ansøgningsskema samt bilag til kulturregion@region.dk
Ansøgningsskema og flere oplysninger kan findes ved at trykke her (siden åbner i nyt vindue)
Formål
Transportpuljen støtter dansk-tyske møder mellem børn og unge op til 26 år, samt til ture for børn og unge til vores tyske naboer, hvis det er forbundet med en formidling af samfundsforhold, kultur, sprog eller natur. Der kan søges med og uden partner.
Det er som udgangspunkt endags ture med en enkelt overnatning. Med partner kan man søge til f.eks. at besøge et museum sammen med en tysk partner, hvor der derigennem bliver arbejdet med tysk og den fælles dansk-tyske kulturarv.
Med partner kan der også søges om tilskud til én overnatning. Uden partner kan der f.eks. søges om at besøge et museum i Tyskland, hvor der gennem besøget bliver arbejdet med tysk og den fælles dansk-tyske kulturarv.
Hvem kan søge?
Foreninger og institutioner der arbejder med børn og unge til og med 26 år.
Hvordan søger man?
Der skal udsendes et elektronisk ansøgningsskema samt bilag til kulturregion@region.dk.
Ansøgningsskema og flere oplysninger kan findes ved at trykke her (siden åbner i nyt vindue).
Formål
FOKUS-puljen har til formål at understøtte aktiviteter og projekter til gavn for fællesskabet og som kan sætte de lokale potentialer i spil.
FOKUS-puljen er for dig, der gerne vil realisere en projektaktivitet, som har rod og omdrejningspunkt i:
- Fritids- og foreningsliv
- Oplevelser
- Kultur
- Udvikling
- Samarbejde
Hvem kan søge?
- Foreninger, organisationer, institutioner eller lignende med tilknytning til Guldborgsund Kommune.
- Kunstneriske og kulturelle virksomheder med CVR-nummer.
Hvordan søger man?
FOKUS-puljen kan ansøges via dette link (nyt vindue).
Retningslinjer for FOKUS-puljen
Retningslinjer for FOKUS-puljen kan findes via dette link (nyt vindue)
Kontakt
borgerogbranding@guldborgsund.dk (nyt vindue)
Grøn pulje har til hensigt at fremme accept af og engagement i udbygningen med solceller og vindmøller.
Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) pålægger opstillere af vedvarende energianlæg at indbetale et beløb pr. opstillet megawatt til den kommune, hvori anlægget opstilles.
Guldborgsund kommune administrerer midlerne, som du kan søge og anvende til projekter, der hovedsageligt ligger i nærhed af de nye vedvarende energianlæg.
Klik her for at læse mere om Grøn pulje (nyt vindue)
Kulturregion Storstrøm ønsker at udvikle og understøtte kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
Derfor har Kulturregion Storstrøm oprettet to puljer, hvor man kan søge tilskud til kulturprojekter, der gør forsøg med at kombinere kulturaktiviteter og bæredygtighed.
Pulje 1 Mikroprojektpulje yder støtte til enkeltpersoner (over 15 år), kunstnere, foreninger og andre grupper til mindre projekter, der foregår i en eller flere af kulturregionens kommuner. Der kan søges mellem 5.000 og 25.000 kr.
Klik her for at gå til mikroprojektpuljen (nyt vindue)
Pulje 2 Regionalprojektpulje yder støtte til regionale/tværkommunale udviklingsprojekter, som gennemføres af kulturinstitutioner eller foreninger på tværs af kommunegrænserne. Der kan som udgangspunkt søges op til 50.000 kr.
Klik her for at gå til regionalprojektpuljen (nyt vindue)
Bæredygtig udvikling betyder at man tager hensyn til og sammentænker både de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i projektet.
Du kan læse mere om bæredygtig udvikling på for eksempel det digitale læringswebsite FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling på dette link: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene (nyt vindue)
Puljerne her er en del af Kulturaftalen 2021-2024. Klik her for at orientere dig om kulturaftalen (nyt vindue)
Formål
Kunstpuljen skal støtte billedkunstneriske aktiviteter i Guldborgsund Kommune og bidrage til, at kommunes borgere kan opleve den professionelt arbejdende billedkunster via udstillinger, huskunstnerforløb, workshops, undervisningsforløb, festivaler, foredrag, kunst i det offentlige rum eller lignende. Rådet prioriterer aktiviteter, der fremmer borgernes møde med kunsten og sikrer dannelsesanledninger, understøtter børn og unges arbejde med - og indsigt i - billedkunsten og sætter fokus på billedkunstneriske forhold.
Hvem kan søge?
(Kunst)foreninger, forsamlingshuse, kulturhuse mv., professionelt arbejdende billedkunstnere, kunstformidlere, kuratorer, kunst- og kulturinstitutioner kan søge Kunstpuljen.
Hvordan søger man?
Kunstpuljen søges administrativt ved at sende en mail til Guldborgsund Kommune – Center for Borger & Branding, Att. Guldborgsund Billedkunstråd på borgerogbranding@guldborgsund.dk.
Ansøgningen skal indeholde kontaktoplysninger, fyldestgørende projektbeskrivelse (1 side), tidsplan, målgruppebeskrivelse, CV for deltagende kunstnere (max 1. side pr. kunster), Illustrationer (max 3 for ansøgningen relevante billeder) samt budget med realistisk og bæredygtig finansieringsplan.
Læs mere om puljen og ansøg her (nyt vindue).
Formål
Landdistriktspuljen skal fremme lokaludvikling, lokale fællesskaber og bosætning i Guldborgsund Kommunes landdistrikter, det vil sige lokalområder uden for hovedbyen Nykøbing F.
Hvem kan søge?
Landdistriktspuljen kan søges af foreninger, organisationer og institutioner med videre, der gennem projektaktiviteter ønsker at bidrage til at understøtte puljens formål, og som i øvrigt har et almennyttigt sigte, der gavner den brede offentlighed i Guldborgsund Kommunes landdistrikter.
Hvordan søger man?
Landdistriktspuljen kan søges løbende via dette link (ny fane)
Retningslinjer for Landdistriktspuljen
Retningslinjer for Landdistriktspuljen kan findes via dette link (åbner i nyt vindue).
Formål
Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Der ydes tilskud til lærer- og lederløn ved undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed med følgende maksimalt følgende tilskudsbrøker
- 1/3 til Almindelig undervisning og foredrag
- 8/9 til Undervisning tilrettelagt for handicappede
- 5/7 til Instrumentalundervisning / små hold
Foreningen skal afsætte 10% af det bevilgede tilskudstilsagn til debatskabende aktiviteter. De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Aktiviteterne skal foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme og de skal rette sig mod brede målgrupper.
Læs nærmere om krav, formål og ansøgningsbetingelser på dette link til vejledning for aftenskoler (åbner i ny fane).
Hvem kan søge?
Aftenskoler der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.
Hvordan søger man?
Der kan søges via Guldborgsund Kommunes foreningsportal på dette link (åbner i ny fane).
Kontakt
Formål
Der ydes tilskud med mindst 75% af godkendte rammer til driftsudgifter til almindelige lokaler uden særligt udstyr, der ejes eller lejes af aftenskoler som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Byrådet kan undlade at yde lokaletilskud, hvis kommunen kan anvise et egnet offentligt lokale.
Læs nærmere om krav, formål og ansøgningsbetingelser via dette link til vejledning for aftenskoler (åbner i ny fane).
Hvem kan søge?
Aftenskoler der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.
Hvordan søger man?
Der kan søges via Guldborgsund Kommunes foreningsportal på dette link (åbner i ny fane).
Kontakt
Formål
Udviklingspuljen skal yde tilskud til nye initiativer, udviklingsarbejde og enkeltstående projekter, primært for børn og unge, der ellers ikke ville blive igangsat. Det kan for eksempel være tilskud til opstart af ny aktivitet i en forening, afvikling af en aktivitet i et samarbejde mellem forening og skole (åben skole) eller en aktivitet i samarbejde mellem flere foreninger.
Hvem kan søge?
Godkendte folkeoplysende foreninger, registrerede foreninger og selvorganiserede grupper kan søge Udviklingspuljen. Alle ansøgere skal have et aktivt CVR-nummer med en tilknyttet NemKonto for at få udbetalt tilskud.
Hvordan søger man?
Udviklingspuljen kan søges løbende via Tilskuds- og Foreningsportalen.
Læs mere om puljen og ansøg her (nyt vindue).
Formål
Guldborgsund Kommune uddeler hvert år midler til frivilligt socialt arbejde (§ 18 puljen) og midler til frivillige, sociale tilbud med et aktiverende eller forebyggende sigte til borgere, som er på efterløn eller modtager social pension (§ 79 puljen).
Klik her for at læse mere omkring retningslinjer og ansøgningsprocessen for tilskudspuljen § 18 her.
Klik her for at læse mere omkring retningslinjer og ansøgningsprocessen for tilskudspuljen § 79 her.
Årshjul for fritidsforeninger
Afdelingen Landdistrikter, Kultur & Fritid
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-12
Telefon:
54 73 16 67