Guldborgsund Kommunes Kulturpris
Kulturprisen uddeles hvert år til en kulturaktør eller forening i Guldborgsund, for en særlig indsats på kulturområdet. Læs mere nedenfor.
Landdistrikter, Kultur & Fritidsudvalget uddeler årligt Kulturprisen, hvis formål er
- At belønne kulturelle initiativer, som udspringer af eller er til gavn for Guldborgsund Kommunes kultur- og fritidsliv
- At belønne lokale aktiviteter, som profilerer kommunens kultur- og fritidsliv og Guldborgsund Kommune
Modtager af Kulturprisen kan være en institution, forening, en gruppe eller en enkelt person, som har ydet en særlig indsats i overensstemmelse med kulturprisens formål i årets løb.
Som hovedregel skal modtageren have bopæl i Guldborgsund Kommune. I særlige tilfælde kan prisen uddeles til andre, som ikke har deres bopæl i Guldborgsund Kommune, men via deres arbejde virker f.eks. som ambassadører for Guldborgsund Kommune.
Kulturprisen følges af en vandrestatuette, et diplom og en check på 15.000 kr.
Et bedømmelsesudvalg (bestående af repræsentanter fra kommunens kulturområde) nominerer tre prismodtagere, hvorefter det stående udvalg for Landdistrikter, Kultur & Fritid træffer beslutning om prismodtageren. Udvalget kan vælge ikke at uddele prisen, hvis det et år vurderes, at der ikke er egnede modtagere.
Hvert år er Guldborgsund Kommune vært ved et større prisfestarrangement, hvor vi fejrer de personer, der har vundet medaljer i det foregående år, og de personer, der har gjort en særlig indsats i foreningerne og på kulturområdet. Desuden uddeles fire fritidspriser og en kulturpris. Herudover uddeler Guldborgsund Sports og Idræts Råd "Du gør en forskel" prisen og "Guldborgsundpokalen", mens Banegruppen uddeler "Årets Klub- og Baneanlæg" prisen.
Prisfesten 2024 afholdes fredag den 21. februar 2025 på Nykøbing F Teater.
Kulturprisen tildeles enkeltpersoner, foreninger, institutioner eller grupper. Prisen er på 15.000 kr. og følges af en statuette. Et bedømmelsesudvalg (bestående af repræsentanter fra kommunens kulturområde) nominerer tre prismodtagere, hvorefter det stående udvalg for Landdistrikter, Kultur & Fritid træffer beslutning om prismodtageren. Udvalget kan vælge ikke at uddele prisen, hvis det et år vurderes, at der ikke er egnede modtagere.
Hvordan indstiller du kandidater til Kulturprisen?
Andre priser
Ved prisfesten uddeler vi også fritidspriser.
Her kan du læse mere om de fire fritidspriser (åbner i nyt vindue)
Programmet offentliggøres nærmere på afholdelse af Prisfest 2024.
Kulturprisen 2023 gik til Højskolen Marielyst, der i 2023 har fortsat deres mangeårige, brede kulturelle indsats af høj kvalitet. I stigende grad har højskolen skabt et spændende og inspirerende kulturliv omkring Marielyst med kurser, foredrag og koncerter i massevis. Dertil nyder højskolens Seniorfestival stor succes med mere end 2.000 besøgende gæster. Højskolen Marielyst har det som et erklæret mål at genskabe Marielyst som en kunstnerkoloni med fokus på Lolland-Falsters ro og inspirerende natur.
Højskolen medvirker gennem sine aktiviteter til at gøre Marielyst og Guldborgsund til et attraktivt sted i Danmark for både kursister, kunstnere, gæster og kommunens borgere.
Prisen blev overrakt ved Prisfesten 2023 den 2. februar 2024.
2023 – Højskolen Marielyst
2022 – Mickey Pless
2021 - Nykøbing Falster Brandmuseum
2020 - Fru P’s Musikverden
2019 - Gedser Remise
2018 - Teaterforeningen Guldborgsund
2017 - Flemming Krøll
2016 - Birte Aagård
2015 - Yvonne Halskov
2014 – Peter Abrahamsen
2013 – Hannah Karina Mikkelsen
2012 – Byhusforeningen Nysted
2011 – Finn Nielsen
2010 – Peter Fynbo Hansen
2009 – Flemming Chr. Hansen
2008 – Lizzi Lund
2007 – Michael Andersen
Afdelingen Landdistrikter, Kultur & Fritid
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-12
Telefon:
54 73 16 67