Gå til hovedindhold

Hjemmepleje

Er det blevet svært at klare dagligdagen selv, kan du søge om hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet.

Indhold

    Du skal søge om hjemmepleje hos Myndighed Team Ældre i Center for Sundhed & Omsorg. 

    Du kan søge via digitalt ansøgningsskema med eller uden MitID.

    Ansøgningsskema, personlig eller praktisk hjælp (nyt vindue) 

    Eller du kan søge ved at printe nedenstående ansøgningsskema og sende det til Myndighed Team Ældre. Adressen står på skemaet. 

    Ansøgningsskema, personlig eller praktisk hjælp, til print

    Når ansøgningen er modtaget, vil der altid ske en individuel vurdering ved en visitator. Er behovet akut vil hjælpen dog kunne iværksættes samme dag.  

    Klik her for at se sagsbehandlingstiderne. 

    Har du spørgsmål kan du kontakte Myndighed, Team Ældre på 54 83 21 22 alle hverdage kl. 9-12. 

    Du kan få hjælp, hvis du ikke selv kan udføre nødvendige personlige og praktiske opgaver. Det kan skyldes en varig eller midlertidig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller svære sociale problemer. 

    Før du kan få hjælp, skal en visitator vurdere din situation. Visitatoren vil blandt andet vurdere om, du kan have gavn af et rehabiliteringsforløb, hvor du får hjælp til at genvinde evnen til at være mest mulig selvhjulpen. Et rehabiliteringsforløb er et forløb på maksimalt 8 uger, hvor du træner hverdagsaktiviteter sammen med en medarbejder fra hjemmeplejen. 

    Klik her for at læse mere om rehabiliteringstilbud.

    Hjælpen bevilges og ydes ud fra politisk vedtagne kvalitetsstandarder.

    Klik her for at se de aktuelle kvalitetsstander.

    Du kan få hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp.  

    Personlig pleje kan fx være hjælp til: 

    • at komme ud af sengen
    • personlig hygiejne og bad
    • at få tøj af og på
    • toiletbesøg
    • mad og drikke 

    Praktisk hjælp kan fx være hjælp og støtte til rengøring, indkøb eller tøjvask. 

    Hjemmeplejen kan komme på planlagte og akutte besøg i hjemmet. Det er også hjemmeplejen, der tager sig af nødkald og tryghedsopkald. 

    Du kan vælge mellem tre leverandører:

    • Hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune (personlig og praktisk hjælp)
    • DLS (praktisk hjælp)
    • Lev-Vel (personlig og praktisk hjælp)

    Hvis du bliver bevilget til at modtage hjælp, aftaler du med visitator, hvilken leverandør der skal levere hjælpen.