Servicedeklaration for kommunal sygepleje
Alle borgere i Guldborgsund Kommune kan modtage kommunal sygepleje i tilfælde af akut, midlertidig eller kronisk sygdom. Servicedeklarationen beskriver, hvilket serviceniveau vi tilbyder.
At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, styrke borgeren til rehabilitering ved at øge eller fastholde borgerens funktionsevne samt sikre lindring til uhelbredeligt syge borgere, der har behov for det.
Alle borgere i Guldborgsund Kommune kan modtage kommunal sygepleje i tilfælde af akut, midlertidig eller kronisk sygdom, hvis borgeren ikke selv kan klare opgaven, og en sygeplejefaglig indsats er nødvendig.
Sygepleje tildeles efter lægeordination fra fx egen læge eller sygehus.
Forebyggende sygepleje tildeles efter en individuel helhedsvurdering, udført af en kommunal sygeplejerske.
Kommunal sygepleje ydes som udgangspunkt i form af oplæring og vejledning til, at borgeren helt eller delvist selvstændigt kan varetage sin egen behandling eventuelt ved anvendelse af teknologiske hjælpemidler.
Hvis borgeren er i stand til at transportere sig selv - enten ved eget transportmiddel, pårørende, flextrafik eller offentlige transportmidler, vil borgeren modtage sygepleje på den nærmeste sygeplejeklinik.
Der er ikke frit valg af leverandør inden for sygepleje.
Hvis borgeren er visiteret til en sygeplejeklinik, vil borgeren som hovedregel ikke blive tilbudt sygepleje i eget hjem.
Der er enkelte undtagelser for hjælp i eget hjem og kun efter en faglig vurdering udført af en sygeplejerske.
Undtagelserne er:
- Borgere der af fysisk, psykisk eller behandlingsmæssige årsager ikke er i stand til at møde i en klinik, ved egen eller pårørendes hjælp
- Borgere med smitsomme sygdomme/ infektioner
- Borgere i terminalfasen
- Midlertidig sygdom, som medfører, at borgeren ikke kan færdes udendørs
- Vejrlige årsager som fx storm, isslag, snestorm, og når myndighederne generelt fraråder udgang på grund af vejret.
Sygepleje på sygeplejeklinikkerne ydes på aftalte tidspunkter.
Hvis borgeren har brug for at aflyse et planlagt besøg, skal dette ske senest kl. 15 hverdagen før aftalen.
Borgere visiteret til sygeplejeklinik kan modtage ydelsen i en klinik i et andet distrikt, hvis det fx er nærmere borgerens arbejdsplads.
Når borgeren er visiteret til at modtage sygepleje, vil sygeplejersken i samarbejde med borgeren og evt. dennes pårørende vurdere:
- Hvilken hjælp borgeren har brug for
- Hvilke muligheder der er for, at borgeren og/eller eventuelt dennes pårørende, efter træning, oplæring eventuelt med hjælpemidler kan varetage opgaven selv
- Hvordan opgaven bedst tilrettelægges for borgeren på sygeplejeklinikken.
Herefter vil sygeplejersken i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende sætte mål for opgaven og løbende vurdere behovet i samarbejde med borgeren.
Hvis borgeren har behov for støtte til at få doseret sin medicin, vil sygeplejen som udgangspunkt, støtte borgeren i træning til at kunne varetage opgaven selv.
Denne træning vil som udgangspunkt foregå på en sygeplejeklinik, eventuelt med en afsluttende træning i eget hjem.
Hvis sygeplejersken i samarbejde med borgeren vurderer, at borgeren ikke er i stand til varetage sin dosering selv, vil sygeplejersken i samarbejde med borgeren tage kontakt til borgerens egen læge med henblik på at indgå aftale om dosisdispenseret medicin fra apoteket.
Dosisdispenseret medicin fra apoteket er muligt, hvis borgeren er i et stabilt medicinsk forløb. Sygeplejen tilbyder at kontrollere den dosisdispenserede medicin fra apoteket hver 14. dag.
Hvis lægen vurderer, at borgerens medicinske behandling ikke er stabil, og borgeren derfor ikke kan overgå til dosisdispensering, kan sygeplejen tilbyde hjælp til dosering i doseringsæsker på en sygeplejeklinik.
- Aktivitet
Evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL - Ernæring
Under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning - Hud og slimhinder
Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv - Kommunikation
Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen - Psykosociale forhold
Arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, misbrug, mestring - Respiration og cirkulation
Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls - Seksualitet
Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler - Smerter og sanseindtryk
Akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse - Søvn og hvile
Faktorer, der letter eller hindrer søvn og hvile - Viden og udvikling
Behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse - Udskillelse af affaldsstoffer
Vandladningsproblemer, forstoppelse, diarré - Observation af virkning og eventuelt bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge.
Det er gratis for borgeren at få sygeplejeydelser i sygeplejeklinikken.
Borgeren skal dog selv:
- Arrangere og betale for transport til og fra sygeplejeklinikken
- Betale for udbringning af medicin fra apoteket
- Betale for, at apoteket udfører dosisdispenseringen af borgerens medicin
- Betale udgifter til fx sterilt vand og saltvand, medicin og doseringsæsker m.m.
- Indkøbe de artikler, borgeren eventuelt fortsat skal anvende, når borgeren er i stand til selv at varetage behandlingen, og særlige forbindingsartikler ikke længere er nødvendige.
Sygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Samtykke
Der skal indhentes samtykke fra borgeren, når sygeplejersken har brug for oplysninger fra andre instanser.
Samtykket skal indhentes, før sygeplejersken kan videregive oplysninger til andre instanser.
Tavshedspligt
Sundhedsloven indeholder regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af oplysninger. Alle medarbejdere i Guldborgsund Kommune skal overholde denne lovgivning.
Dokumentation
Sygeplejersken skal føre journal i et elektronisk omsorgssystem for at sikre sammenhæng, sikkerhed og kvalitet i sygeplejens opgaver.
Klager over personalet, udførelsen af opgaverne m.v. sendes til:
Sygeplejen
Guldborgsund Kommune
Rådhusgade 2
4990 Sakskøbing
Klager over behandlingsindsatsen sendes til:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S.
Telefon 72 28 66 00
Klinikkerne finder du på følgende adresser:
- Kildebo, Kalkbrænderivej 5, 4990 Sakskøbing
- Friserhuset, Frisegade 25, 4800 Nykøbing F
- Guldborgsund Genoptræning, Møllebakken 5, 4800 Nykøbing F
- Helenehuset, Skerrisvej 24, 4840 Nørre Alslev
- Præstemarken, Præstemarken 90, 4850 Stubbekøbing
- Blishøj, Blishøjvej 4, 4873 Væggerløse
Sygeplejen, Team Nord: 54 73 24 80
Dækker den nordlige del af Nykøbing F samt Nord- og Østfalster
Sygeplejen, Team Syd: 54 73 24 40
Dækker den sydlige del af Nykøbing F samt Sydfalster
Sygeplejen, Team Vest: 54 73 24 20
Dækker Guldborgsund Kommune på lollandssiden
- Sundhedsloven (LBK nr. 903 af 26. august 2019) §§ 138 og 139
- Hjemmesygeplejebekendtgørelsen (BKG nr. 1601 af 21. december 2007
- Hjemmesygeplejevejledningen (Vejledning nr. 102 af 11. december 2006)
- Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (Vejledning nr. 9019 af 15. januar 2013).
Sundhedslovens § 138, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Sundhedslovens § 250, stk. 1
Opholdskommunen afholder udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter Sundhedslovens § 138
Sundhedsloven § 250 præciserer, at opholdskommunen afholder udgifterne til hjemmesygepleje i henhold til § 138.