Feriekoloni - Gedesbylejren
Gedesbylejren er en feriekoloni, som udlejes til skoler, institutioner og godkendte foreninger i Guldborgsund Kommune.
Værd at vide om Gedesbylejren
Gedesbylejren ligger i et naturskønt område på Falster, kun 5 km fra Gedser, hvor der blandt andet er indkøbsmuligheder, og 10 km fra Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde.
Der er gode aktivitets- og afslapningsfaciliteter både ude og inde; fx en dejlig stor græsplæne, der er som skabt til forskellige boldspil eller andre udendørs spil samt en fodboldbane, en multibane og et gyngestativ.
På lejrens store terrasse står bord-/bænkesæt, hvor maden kan nydes.
Hvis vejrguderne skulle vise tænder, er der indendørs mulighed for at spille bordtennis og bordfodbold eller afslapning i opholdsstuen, hvor de bløde møbler indbyder til en snak med vennerne eller en stille stund for sig selv med en god bog eller musik i ørerne.
Der er under 1 km til en af Danmarks skønneste badestrande, hvor du både kan få en svømmetur i Østersøens bølger og en rask gåtur i det fine sand mellem klitterne og havet.
Går din vej mod Gedser Odde, står Gedser Fyr, hvor du har mulighed for at gå op i fyrtårnet og nyde den mest fantastiske udsigt over Falster, Lolland og den tyske kyst.
På selve Gedser Odde finder du Sydstenen, der er sat der for at markere Danmarks sydligste punkt. Stenen vejer 4 tons og er cirka en milliard år gammel.
Afstande:
Gedesby 1 km
Stranden 1 km
Gedser 5 km
Gedser Odde 10 km
Marielyst 15 km
Nykøbing F 20 km
Lejren udlejes til skoler, foreninger, institutioner mv. – men ikke til private arrangementer.
Lejren har kapacitet til i alt 40 personer og har følgende rum:
- 2 sovesale med hver 16 sengepladser
- 4 lederrum med hver 2 sengepladser
- 2 garderober
- 2 badeværelser med toiletter
- 1 handicaptoilet
- 1 spisestue/opholdsstue
- 1 køkken
- 1 bryggers
- 2 depotrum
- 1 cykelskur
Køkkenet er udstyret med 8 kogeplader, 2 ovne, 2 mikroovne, køleskab, fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine og elkoger.
I bryggerset er der vaskemaskine og tørretumbler.
Der skal medbringes:
- Soveposer/dyner, hovedpuder og lagener, idet samtlige sengepladser kun er forsynet med madras med skånebetræk.
- Håndklæder til både personligt brug og til brug i køkken og på toiletter mv.
- Toiletpapir, køkkenruller, servietter mv.
I lejren er der:
- Kost og fejeblad
- Gulvspand og moppe
- Viskestykker
- Diverse klude
Det er vigtigt, at I som brugere af lejren er med til at passe godt på den, så mange kan få glæde af den fremover.
Gedesbylejren er en feriekoloni, som udelukkende udlejes til skoler, institutioner og foreninger. Gedesbylejren må altså ikke anvendes til private aktiviteter.
Lederen for den skole, institution eller forening, der booker Gedesbylejren, er ansvarlig
for, at ordensreglerne overholdes.
Der skal være det fornødne antal voksne til stede i lejren, så ordensreglerne kan
overholdes.
Vi skal alle være fælles om at passe på lejren og efterlade den i ordentlig stand, så der
også er rart at komme for de næste!
Regler for lejren:
- Rygning er forbudt i Gedesbylejren. Dette gælder både indendørs og udendørs.
- Anvendelse af soundboks og andre digitale medier til afspilning af musik er ikke
tilladt udendørs. - Der skal være ro i lejren kl. 22.00 af hensyn til støjgener for naboer mv.
- Baggage skal opbevares i garderoberummet ved sovesalene.
- Mad, drikkevarer, slik mv. må ikke opbevares eller nydes i sovesalene.
- Sengene må ikke flyttes.
Inden afrejse ryddes der op i alle lokalerne:
- Bad og toilet rengøres
- Køkken, ovne og køleskab rengøres
- Viskestykker og diverse klude skal vaskes
- Vaskemaskine og opvaskemaskine skal tømmes
- Borde og stole i opholdsstuen sættes på plads
- Bordene tørres af
- Gulvene fejes og vaskes
- Skraldespandene tømmes
Inden afrejse ryddes der op på hele lejrens område:
- Sten, tang, mos, grene mv., der bringes til lejren fra skov og strand, fjernes
fra lejrens område (ikke i skraldesække) - Papir og andet affald samles op og smides ud.
- Affald, flasker mv. smides ud i affaldscontainerne.
- I tilfælde af at renovationen skal fjerne ekstra affald, vil der blive fremsendt en regning for dette.
Det indskærpes, at lejrens brugere følger ordensreglerne.
Eventuelle erstatningskrav afgøres af Center for Børn & Læring.
Dette gælder også, hvis lejren ikke er efterladt i rengjort stand!
Husk, vi skal alle være fælles om at passe på feriekolonien og efterlade den i ordentlig stand, så der også er rart at komme for de næste.
God fornøjelse!
Priser:
Minimumsprisen er 1.362 kr. for et døgn.
Ellers er priserne som følger:
- 91 kr. pr. person pr. døgn med overnatning
- 61 kr. pr. person pr. døgn uden overnatning
Der betales ingen depositum.
Der betales ikke for el og vand.
Gedesbylejrens adresse:
Gedesby feriekoloni
Sortevej 21, Gedesby
4874 Gedser
Telefon 54 17 91 26
Gedesbylejren
Gedesbylejren er en feriekoloni, som udlejes til skoler, institutioner og godkendte foreninger i Guldborgsund Kommune.
Center for Børn & Læring
Skoleområdet
Telefon:
54 73 34 53