Børn og ungetandpleje

Vores tilbud omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i Guldborgsund Kommune. Dit barn bliver helt automatisk optaget i den kommunale tandpleje ved barnets fødsel, og det er gratis.

Dekoration

Hvor tilbydes der tandpleje?

Den forebyggende tandpleje tilbydes på klinikken i Nykøbing F og i vores tandbus. Klik her for at læse mere om tandbussen.

Første besøg

Første besøg i tandklinikken er, når dit barn fylder 3 år, og I får automatisk en indbydelse.
Hvis dit barn er i stor risiko for at få huller, vil vi indkalde før 3-års alderen.

Hvor tit er tandundersøgelsen?

Der er 18 måneder mellem selve tandundersøgelserne. I den mellemliggende periode, tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, og ved behov tilbydes nødvendig forebyggelse og behandling.

Hvordan bliver man indkaldt?

Skolesøgende børn fra 0.–9. klasse indkaldes gennem skolen til klasseundersøgelse på klinikken. Klasserne bliver kørt i bus sammen med en lærer.
Hvis dit barn indkaldes individuelt, skal du selv sørge for transport.

Kan man selv booke en undersøgelse?

Hvis du mener, at dit barn har behov for en undersøgelse, er du altid velkommen til at kontakte Center for Tandpleje og booke en tid. Vi træffes på alle skoledage. Du kan også benytte vores bookingsystem.

OBS: På grund af Covid19 er det ikke muligt at booke online.

Tandpleje - Booking

Hvordan forebygger du tandproblemer?

Vores samarbejde med dig, som forældre, er den bedste forebyggelse af børns tandproblemer. Vi lægger stor vægt på kommunikation og information, og vi involverer dig som forældre og dit barn så meget som muligt i processen.

Tandplejens bedste råd:

  • Børst tænderne rene to gange dagligt
  • Brug fluortandpasta
  • Børst dit barns tænder til 11-12 års alderen.

Kontakt

Center for Familie & Forebyggelse

Guldborgsund Tandpleje

Nørregade 21 b 4800 Nykøbing F

Telefon: 54 73 25 60

Send Digital Post (kræver NemID)