Gå til hovedindhold

ABC for mental sundhed

Her kan du læse om ABC for mental sundhed og vores ABC-indsatser.

Indhold

    ABC for mental sundhed er nogle forskningsbaserede råd til, hvad du kan gøre for at styrke din egen og andres mentale sundhed. 
    Det bygger på international forskning og handler grundlæggende om Act – Belong – Commit.

    På dansk er dette oversat til: 
    A: Gør noget aktivt
    B: Gør noget sammen
    C: Gør noget meningsfuldt 

    Når du gør det, er der stor sandsynlighed for, at du vil fremme din mentale sundhed. 

    Mental sundhed er noget vi gør sammen

    Du kan altså holde dig mentalt sund ved at være aktiv, sammen med andre og gøre noget meningsfuldt. Og det gode er, at mental sundhed og trivsel smitter. Vi kan således både fremme vores egen og andres mentale sundhed ved at følge rådene om at være aktive, sammen i meningsfulde aktiviteter. 
    Det handler på den måde om at leve aktive liv i gode og meningsfulde fællesskaber. 

    Forbedringer gennem mikrohandlinger

    Nogle gange er det små ændringer der skal til, for at man kan blive mere mentalt, socialt og fysisk sund. Derfor kan det være relevant at tænke over, hvilke ”mikrohandlinger” vi kan gøre, som kan fremme vores trivsel og mentale sundhed. 
    Måske kan det være at gå en tur med et familiemedlem, at smile til kollegerne, at spille fodbold med vennerne eller tage til fællesspisning i dit lokalområde… Hvad er virker for dig, ved du bedst selv… 

    ABC-partnerskabet

    Guldborgsund Kommune er en del af partnerskabet ABC for mental sundhed, som arbejder for at fremme den mentale sundhed bredt i befolkningen. Partnerskabet består af foreninger, organisationer, forskningsinstitutter, kommuner m.v. I Guldborgsund Kommune samarbejder vi således med en lang række aktører om bl.a. ABC-workshops og andre indsatser, der kan understøtte den mentale sundhed og trivslen i Guldborgsund for borgere i alle aldersgrupper.

    Events

    Klik her for at se planlagte events. 

    Kontakt

    Hvis du vil vide mere om ABC-tænkningen eller høre om mulighederne for at booke en ABC-workshop for en gruppe i Guldborgsund, så ring til folkesundhed på telefon 54 73 21 69 (hverdage mellem kl. 9-12) og spørg efter Simon Vedel Pedersen, eller klik her for at kontakte os (nyt vindue).

    ”Mental sundhed er en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.”

    Video om hvad ABC for mental sundhed er.