Snerydning og glatførebekæmpelse

Klasse 1-veje

Veje som er afgørende bindeled inden for regionen. Det er motorveje, større indfalds- og omfartsveje. På dette niveau ryddes vejene for sne, og der saltes hele døgnet rundt, hvis behovet er der.

Cykelstierne langs niveau-1 veje ryddes kun mellem klokken 5 - 20.  

Klasse 2-veje

Veje som er bindeled mellem gennemfartsveje og lokalvejene, eksempelvis veje mellem byer eller kvarterer i større byer, fordelingsveje i industri- og boligområder og vigtige P-pladser.

Der ryddes for sne og saltes alle dage mellem klokken 5 - 20.

Cykelstier på dette niveau ryddes dog ikke fra fredag klokken 18 til mandag morgen klokken 5.

Klasse 3-veje

Lokale veje og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik, eksempelvis boligveje og veje på landet og de øvrige p-pladser.

På dette niveau ryddes der for sne inden for normal arbejdstid på hverdage: klokken 7 - 15, når niveau 1- og 2-veje er farbare.

Ved kraftig islag saltes der i det omfang det er muligt, specielt på parkeringspladser og invalidepladser.

Klasse 4-veje

Omfatter mindre boligveje.

Som udgangspunkt bliver disse veje ikke ryddet for sne og saltet, men hvis tiden og snemængderne tillader det, kan der ryddes og saltes, når de andre vejklasser er farbare.

For du fulde overblik kan du læse vores regulativ om vintervedligeholdelse.

Hvad er mit ansvar på min egen grund?

Er du husejer, har du pligt til at holde dit fortov og din indkørsel fri for is og sne, så postbud, skraldemand og gæster kan komme sikkert til og fra din bolig. Få mere information på borger.dk om husejerens pligt til at rydde sne (nyt vindue).

Domspraksis siger, at dit fortov skal være ryddet for sne mellem klokken 7 - 22, men i princippet skal du sikre dig, at det ikke er glat hele døgnet rundt.

Er der særlige regler, hvis jeg bor på en privat fællesvej?

Hvis du bor på en privat fællesvej i byen, så skal du udover at holde dit fortov og indkørsel fri for is og sne også sørge for at kørebanen ud for dit hus er holdt fri for is os sne.

Det gælder også dig, som har en bolig, der grænser op til en privat fællesvej eller sti. Også selvom der ikke er direkte adgang til din ejendom.

En privat fællesvej er en vej, som ikke er offentlig, men som bruges af flere ejendomme og er åben for offentlig trafik.

Bor du på en privat fællesvej på landet, gælder der andre regler end i byen. Her skal du i fællesskab med de andre grundejere, der bor ud til vejen, sørge for at der bliver ryddet sne og saltet eller gruset.

Hvis du er i tvivl om din vej er en privat fællesvej, så kan du tjekke det her (nyt vindue).

Kan jeg få hjælp til mine udgifter til snerydning?

Hvis du ikke selv kan rydde sne foran dit hus, men må have hjælp, skal du være opmærksom på at kommunen ikke dækker den udgift, du måtte have. Det er en udgift, den enkelte husejer, selv skal betale.

Kan jeg få hjælp, når sneploven skubber sne ind på mit fortov og indkørsel?

Det er en situation, som chaufførerne prøver at undgå, men det kan ikke altid lade sig gøre. Sker det, skal du se det, som et nyt snefald, og derfor er det dig selv, der skal fjerne den sne, der er kommet ind på din grund. Hvis der bliver lavet snevolde, er det også op til dig at grave den nødvendige passage i snevolden.

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget?

Forsømmer du dit ansvar, kan du blive erstatningspligtig, hvis nogen kommer til skade ud for din grund. Uanset om der sker uheld eller ej, kan du risikere at blive politianmeldt og få en bøde, hvis der ikke ryddes sne og saltes eller gruses på din grund. Desuden kan du, efter varsling og påbud, blive pålagt at betale for, at andre udfører arbejdet.

Hvor meget skal det sne, før snerydningen begynder?

Normalt går indsatsen i gang, når der er snedybder over 3 centimeter.

Hvornår kommer sneploven til min vej?

Tjek hvilken klasse din vej har. Det gør du her: www.guldborgsund.dk/snekort (nyt vindue). Vejenes ryddes i prioriteret rækkefølge, hvor klasse 1 er de højest prioriterede veje. De fleste helt almindelige boligveje er klasse 4-veje. Her kommer sneplovene først, når alle veje, der er højere prioriterede er farbare. Du kan følge med i den aktuelle situation i forhold til vejenes farbarhed på www.vintertrafik.dk (nyt vindue).

Jeg er nødt til at kunne komme ud fra min grund, hvad gør jeg?

Hvis der opstår en nødsituation, hvor du er nødt til at kunne komme ud, kan du ringe til os. Det kan være, at du skal på sygehuset eller hente livsvigtig medicin. Ring til 54 73 27 16 mellem klokken 8 - 15 fra mandag - torsdag, fredag fra 8 - 12, så prøver vi at finde en løsning. Opstår en nødsituation uden for dette tidsrum, så tag kontakt til Falck, politi eller hjemmepleje. De har et nødnummer til vintervagten.

Hvorfor kan man se en sneplov med løftet plov køre på en snedækket vej?

Hver sneplov har en rute, der starter på et bestemt sted, og hvis de allerede. fra de kører ud af garagen skal køre med ploven nede, kommer det til at tage for lang tid, før de begynder deres rute.

Må jeg selv rydde kørebanen på vores vej for sne, når I ikke gør det?

Du må gerne rydde sne på en kommunal vej. Men du skal være opmærksom på, at det er den, der rydder for sne, som har ansvaret, hvis der sker skader på vejen eller vejudstyr såsom skilte og fortovskanter. Bor du på en privat fællesvej, skal du være opmærksom på, at det her er dig selv og de andre grundejere, der skal sørge for at kørebanen er fri for is og sne.

Hvornår saltes der?

Der udføres præventiv glatførebekæmpelse, der betyder, at vi salter inden frosten sætter ind om aftenen, natten og i de tidlige morgentimer. Hvor der saltes følger kategoriseringen af vejene. Du kan se mere om de konkrete tidspunkter på vores oversigtskort her: www.guldborgsund.dk/snekort (nyt vindue).

Hvorfor kan vejene være glatte, selvom der saltes?

Saltet skal have en hvis tid til at virke. Hvor lang tid, er der mange ting, der har indflydelse på. Hvor koldt det er, om det sner og blæser. Ikke mindst kræver det bevægelse i saltet, som først kommer, når der køres på saltet. 

Hvorfor bruger I ikke grus, hvis saltet ikke virker?

Saltet virker i langt de fleste tilfælde. Men er vejret ekstremt, kan effekten blive nedsat. Der anvendes ikke grus, da det er mere ressourcekrævende og tager på de naturlige råstoffer. Efterfølgende skal alle rendestensbrønde også tømmes en ekstra gang, da gruset i byerne vil havne nede i disse brønde. Ikke mindst skal saltsprederne også stilles om fra salt til grus, da det ikke er samme størrelse og mængde, der skal spredes.