Offentliggørelse af anmeldelse om nedrivning af bevaringsværdig bygning nr. 2 og nr. 3, Sydhavnsgade 1, 4800 Nykøbing Falster
Frist 8. marts 2022
Der foreligger fra ejeren anmeldelse af nedrivning af bygning nr. 2. og bygning nr. 3. på matr. nr.647i., Nykøbing F. Bygrunde, beliggende, Sydhavnsgade 1, 4800 Nykøbing Falster.
Bygning nr. 2. og bygning nr. 3. er registreret som bevaringsværdig, kategori 2.
Offentlig høring af anmeldt nedrivning finder herved sted i henhold til kapitel 5, § 18, i Lov om Bygningsfredning og Bevaring af Bygninger, lovbek. nr. 1088 af 29.08.2007.
Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser m. v. er fastsat til 4 uger fra annonceringen med udløb tirsdag den 8. marts 2022.
Bygning nr. 2. og bygning nr. 3. er ikke udpeget i FBB, men det fremgår af kommuneatlasset, at hele bygningssættet har bevaringsværdig 2., og derfor ønsker vi offentlighedens bemærkninger.
Høring af bygning nr. 1. er offentliggjort den 27 januar 2022 med udløb den 24. februar 2022.
Evt. bemærkninger/indsigelser kan sendes til Guldborgsund Kommune, Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster. så vidt muligt elektronisk på teknik@guldborgsund.dk