Gå til hovedindhold
Lokalplaner

Høring af forslag til lokalplan 214 og kommuneplantillæg nr. 15 - lokalcenter i Stubbekøbing Syd

Høringsperiode 11. marts til 6. maj 2022

Indhold

    Afgrænsning for et nyt lokalcenter i Stubbekøbing Syd

    Med forslag til lokalplan 214 muliggøres en modernisering og udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik på 500 m2 ved Nykøbingvej i Stubbekøbing. Der gives i lokalplanforslaget mulighed for et samlet bruttoetageareal på 1.200 m2 for den enkelte dagligvarebutik, samt en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.

    Forslag til lokalplan 214 stiller bl.a. krav til grønne parkerings- og friarealer, så der skabes sammenhæng mellem et nyt lokalcenter i Stubbekøbing Syd og Stubbekøbing kirkegårds grønne profil. Dertil sikres det, at der ikke forekommer indbliks- og støjgener forårsaget af dagligvarebutikkens daglige drift for nabomatrikler med boligbebyggelse, ved at stille krav til hækbeplantning og støjafværgning.

    Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 ændrer Kommuneplan 2019-2031’s retningslinjer for detailhandel, således at den maksimale arealramme for detailhandel i lokalcentre hæves fra 1.000 m2 til 1.200 m2, og et nyt lokalcenter i Stubbekøbing udpeges. Der gives i forslag til kommuneplantillæg nr. 15 mulighed for, at et nyt lokalcenter i Stubbekøbing Syd, kan indeholde én dagligvarebutik med et bruttoetageareal på 1.200 m2. Der gives ikke mulighed for udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer i lokalcenteret.

    Der er forud for udarbejdelsen af forslag til lokalplan 214 og kommuneplantillæg nr. 15’s blevet afholdt en forhøring, hvor det har været muligt at komme med forslag og ideer til planlægningen. Guldborgsund Kommune har udarbejdet en hvidbog med svar til de enkelte indsigelser.

    Du kan indsende dit høringssvar på mail til teknik@guldborgsund.dk senest fredag den 6. maj 2022.

    Miljøscreening

    Der er foretaget en screening af plansforslagene, og det er afgjort at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget, idet planerne ikke vurderes at danne grundlag for anlæg, der medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Klagevejledning fremgår af høringsbrev.

    LÆS HØRINGSMATERIALE

    Læs høringsbrev (åbner i et nyt vindue)

    Læs forslag til Lokalplan 214 - Lokalcenter i Stubbekøbing Syd (åbner i nyt vindue)

    Læs forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 - Lokalcenter i Stubbekøbing Syd (åbner i et nyt vindue)

    Læs miljøscreening (åbner i et nyt vindue)

    Læs hvidbog fra forhøring (åbner i et nyt vindue)