Gå til hovedindhold
Bade- og bådebro

Etablering af bade- og bådebro ud for Strandvænget i Guldborg

Frist 14. marts 2023

Indhold

    På baggrund af mange bemærkninger til tidligere nabohøring for etablering af en bade- og bådebro ud for Strandvænget, er det blevet vedtaget at fortage en udvidet nabohøring. I bilagene findes ansøgers kommentarer til de bemærkninger og spørgsmål der blev stillet.

    Guldborgsund Kommune har modtaget en ansøgning om at lovliggøre en bade- og bådebro, jf. vedlagt ansøgning. Guldborgsund Kommune behandler sagen efter § 2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer[1].

    I henhold til bade- og bådebrobekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal ansøgningen offentliggøres, hvis ansøgningen har almindelig offentlig interesse.

    Se ansøgningen (nyt vindue)

    Se bemærkninger (nyt vindue)

    Se Brochure (nyt vindue)

    Bemærkninger til ansøgningsmaterialet skal fremsendes senest 14. marts 2023. Bemærkninger skal sendes til Stiffani Rominikan, stro@guldborgsund.dk eller til Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.

    Der vil være klageadgang efter meddelelse af den endelige afgørelse.

    Spørgsmål til sagen kan rettes til Stiffani Rominikan på stro@guldborgsund.dk eller 25182321.

    Vi gør opmærksom på, at vi skal vurdere om der skal arbejdes konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om internatile naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, nr. 1062 af 21. august 2018, §4.)

    Vi kan oplyse, at broen ligger indenfor Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Gundborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. 

    Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Guldborgsund Kommunes sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Guldborgsund Kommunes afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

    [1] Bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007.