Offentliggørelse af anmeldelse om nedrivning af bevaringsværdig bygning – Møllevej 35, 4872 Idestrup
Frist 4. september 2023
Der foreligger fra ejeren anmeldelse af nedrivning af bygning nr. 1 på matrikel nr.: 1a, Idestrup By, Idestrup, beliggende, Møllevej 35, 4872 Idestrup.
Bygning nr. 1 er registreret som bevaringsværdig, kategori 2.
Offentlig høring af anmeldt nedrivning finder herved sted i henhold til kapitel 5, § 18, i Lov om Bygningsfredning og Bevaring af Bygninger, lovbek. nr. 1088 af 29.08.2007.
Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser m. v. er fastsat til 5 uger fra annonceringen 31. juli med udløb mandag den 4. september 2023.
Med denne bekendtgørelse annulleres det hidtil nedlagte § 14 forbud med begrundelse i, at kommunen er blevet opmærksom på, at proceskravene vurderes ikke at være overholdt.
Evt. bemærkninger/indsigelser kan sendes til Guldborgsund Kommune, Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, så vidt muligt elektronisk på teknik@guldborgsund.dk