Kontakt
Jesper Blomberg
Telefon: 40 19 44 90
E-mail: byjb@guldborgsund.dk
Stine Melissa Jensen
E-mail: stmj@guldborgsund.dk
175 nye sommerhuse kan være på vej til Marielyst-området. Det kan de, fordi Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af nye lokalplaner, som vil give mulighed for at bygge sommerhuse i tre nye områder.
Endnu flere danskere vil i fremtiden kunne få sig et dejligt sommerhus i Marielyst. Guldborgsund Kommune har nemlig udpeget tre nye sommerhusområder, hvor der tilsammen kan bygges op mod 175 nye sommerhuse. Før sommerhusområderne formelt kan udlægges, og der kan bygges sommerhuse, skal der dog lokalplaner til. Lokalplaner, som Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af.
"Rigtigt mange danskere og udenlandske turister har lyst til at bruge deres ferier i Marielyst, så efterspørgslen på sommerhuse er derfor stor. Den efterspørgsel vil vi gerne imødekomme ved at udlægge mere areal til sommerhusområder. Der kan dog ikke udstykkes og sælges sommerhusgrunde, før vi har lokalplaner klar. Vi samler to af områderne, så der i alt skal udarbejdes to nye lokalplaner", siger formand for udvalget Jesper Blomberg.
De tre nye sommerhusområder er følgende:
Klimasikring
Alle områderne ligger lavt. Flere steder ned til kote 0,0. Der skal derfor i lokalplanen sikres bestemmelser i forhold til klimasikring, for eksempel i forhold til terrænregulering.
"Vi ser ind i en fremtid med mere og mere regn, og mange sommerhusejere har desværre allerede oplevet konsekvenserne. Derfor kommer vi i lokalplanen til at gøre, hvad vi kan, for at stille krav til klimasikring. Det kan fx være udpegning af lavtliggende arealer til regnvandsbassiner", siger udvalgsformanden.
Lokalplanerne skal senest være klar i januar 2026. Hvis lokalplanerne ikke er vedtaget på det tidspunkt, vil kommunens mulighed for at planlægge for sommerhusområderne, der er baseret på statslig planlægning, bortfalde.
Telefon: 40 19 44 90
E-mail: byjb@guldborgsund.dk
E-mail: stmj@guldborgsund.dk