Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Prisfest 2022: De nominerede er…

Hvert år er Guldborgsund Kommune vært ved et større prisfestarrangement, hvor medaljevindere fejres og priser uddeles inden for idrætten og kulturen. De nominerede til priserne er netop fundet.

11. jan. 2023

Indhold

    Den 3. februar afholdes den årlige Prisfest på Nykøbing F. Teater, og traditionen tro fejrer og hædrer Guldborgsund Kommune de lokale sportsudøvere, der har vundet medaljer i det forgangne år. Foruden fejringen af de mange medaljevindere uddeles der fire fritidspriser og en kulturpris. Det drejer sig om Årets ildsjæl, Årets forening, Årets idrætspræstation, Årets fund og Kulturprisen, og de nominerede til priserne er nu fundet:

    Årets ildsjæl

    • Hans Pil - Nykøbing F. Skytteforening
    • Bo Røse Christiansen - Svømmeklubben Syd
    • Kasper Hasling Mogensen - Guldborgsund Aqua Sport

    Årets Forening

    • KFUM Engmose Gruppe
    • Nykøbing F. Omegns Folkedanserforening
    • Guldborgsund Aqua Sport

    Årets idrætspræstation

    • Patrik Nilsson - Triathlon
    • Alexzander, Jamie, Sofus og Magnus - Nykøbing F. Skytteforening
    • Turpal Bisultanov - Brydeklubben THOR

    Årets fund

    • Asta Sejr Hansen - Svømmeklubben Syd
    • Magnus Rasmussen - Brydeklubben THOR
    • Jonathan Winther Veel - Lolland-Falster Ponytrav

    Kulturprisen

    • Mickey Pless
    • Marielyst Højskole
    • Marianne Reinhardt

    De seneste måneder har alle kunne indstille personer og foreninger til de fem priser, og det er blandt de mange indstillinger, at Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har udpeget de nominerede.

    ”Jeg glæder mig til et brag af en fest på Nykøbing F. Teater til februar. Med Prisfesten hylder vi en lille håndfuld af alle dem, der gør Guldborgsund til et fantastisk sted at bo og besøge, og dem som er med til at sætte Guldborgsund på Danmarks- og Verdenskortet” siger Ole K. Larsen, udvalgsformand for Landdistrikter, Kultur & Fritid.

    Foruden æren, en vandrepokal og et diplom følger en check på 5.000 kr. til hver af fritidspriserne og 15.000 kr. til kulturprisen.

    Prisfest 2022 bliver afviklet på Nykøbing F. Teater d. 3. februar 2023, og som noget nyt er det ikke kun nominerede foreninger og personer og medaljevindere, der er inviteret. Teateret er åbnet op for alle, og billetter kan bestilles via nedenstående link. Billetter er gratis og inkluderer én drikkevare. Vær opmærksom på, at der er begrænset antal billetter.

    Billetter til Prisfest 2022: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/9a9gact200

    Yderligere info og grundlag for hædring af medaljevindere af henholdsvis fritidspriser og Kulturprisen kan findes på https://www.guldborgsund.dk/borger/kultur-idraet-og-oplevelser/fritid-og-idraet/haedring-og-priser

    Kontakt

    Kommunikationsmedarbejder

    Laurids Erhardsen

    Telefon: 25182619

    E-mail: lerh@guldborgsund.dk

    Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget

    Ole K. Larsen

    Telefon: 25 18 03 98

    E-mail: byokl@guldborgsund.dk