Gå til hovedindhold

Vil du være nævning eller domsmand?

Her på siden kan du læse, hvad det indebærer.
Der er mulighed for at ansøge igen i 2027.

Indhold

    Hvad laver du som domsmand / nævning?

    Hvis du bliver optaget på det, der kaldes grundlisten over domsmænd og nævninge, og hvis du efterfølgende bliver udtaget som domsmand eller nævning, deltager du som lægdommer i konkrete retssager. Her skal du:

    • være med til at dømme i konkrete retssager
    • være med til at udmåle eventuel straf.

    Klik her for at læse mere om nævninge og domsmænd på Danmarks Domstoles hjemmeside.

    Spørgsmål og svar

    Bliver du udtaget som lægdommer og dermed fungerer som domsmand eller nævning i konkrete retssager, deltager du som regel i retssager 4-6 dage om året.

    I de retssager, hvor domstolene benytter domsmænd eller nævninge, foregår retssagen typisk over én retsdag. Alt afhængig af sagens karakter kan en sag dog foregå over flere retsdage.

    Udtages du som domsmand eller nævning, er du forpligtet til at møde op til de pågældende retssager.

    Alle borgere i alderen 18-75 år med dansk statsborgerskab kan søge om at blive optaget på grundlisten over domsmænd og nævninge. Du skal have en ren straffeattest for at søge.

    Grundlisten skal så vidt muligt afspejle sammensætningen af borgere i samfundet. Det gælder både alder, køn, etnisk oprindelse, uddannelsesbaggrund og arbejdsforhold. Der er ikke krav om du skal være i arbejde for at blive domsmand/nævning.

    Nej. Guldborgsund Kommune skal sende en grundliste med cirka 200 borgere, der bor i Guldborgsund Kommune, til Domsstolsstyrelsen. Herefter er det Domsstolsstyrelsen, der udtager et antal borgere fra grundlisten til at blive domsmænd eller nævninge.

    Domstolsstyrelsen udtager domsmænd og nævninge fra Guldborgsund Kommune til at virke både ved byretten og ved Østre Landsret – begge placeret i Nykøbing Falster.

    Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen i godtgørelse. Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får også du dækket dine udgifter til transport. Det er Domstolsstyrelsen, der udbetaler godtgørelsen.

    Ansøgning lukket

    Ansøgning er lukket, du kan søge igen i 2027.

    Kontakt

    Center for Politik & Personale

    Telefon: 54 73 10 00