Gå til hovedindhold

Byggegrunde

Vil du bygge? Find din byggegrund her. Vi har attraktive byggegrunde til salg i hele kommunen.

Indhold

    De byggegrunde, vi har til salg lige nu, kan ses på vores kort. Zoom ind på den enkelte udstykning og klik derefter på den ønskede grund for at få information om priser, tilslutningsafgifter, grundstørrelse m.m. 

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde (nyt vindue)

    Værd at vide

    Guldborgsund Kommune har danbolig til at stå for salget af byggegrunde i kommunen.

    Kontakt danbolig her

    Ja, det er muligt at få reserveret en byggegrund i op til 3 måneder. 

    Hvis der i reservationsperioden kommer en anden interesseret køber, får du 3-5 dage til at tiltræde handlen endeligt, før grunden tilbydes videre. 

    Før du bliver ejer af grunden skal købesummen være betalt og skødet være tinglyst før overtagelsesdatoen som fremgår i købsaftalen. 

    Overtagelsesdatoen er skæringsdato for, hvornår du overtager forpligtelserne for grunden. 

    Ja. Der er byggepligt inden for 2 år fra overtagelsesdagen. Ubebyggede grunde må kun videresælges med kommunens godkendelse af salgsprisen. 

    Det afhænger af den gældende lokalplan for området. Lokalplanen fastsætter bl.a. bebyggelsesprocent, byggehøjde, afstandskrav, materialevalg mv. 

    Du skal derfor altid gennemgå lokalplanen og eventuelle tillæg, før du projektere dit byggeri. 

    Kommunen kan vejlede, hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne skal forstås. 

    Alle tinglyste rettigheder, byrder, servitutter og deklarationer fremgår af ejendommens blad i tingbogen. Her kan du se forhold som bygge- og anvendelsesbegrænsninger, ledningsrettigheder, vejrettigheder og andre juridiske binder. 

    Det anbefales derfor at gennemgå tingbogen grundigt.

    Find tingbogen her

    Ja. I de fleste udstykninger er der udført én geoteknisk boring pr. grund. Resultaterne kan rekvireres ved kontakt til danbolig.

    Udbudspriserne er som udgangspunkt eksklusive tilslutningsbidrag til kloak, vand, varme og strøm, i nogle tilfælde kan der dog være betalt for tilslutningsbidrag for kloak. Kontakt forsyningsselskabet eller Guldborgsund Kommune for nærmere oplysninger på de enkelte grunde. 

    Køber betaler for berigtigelse af handlen, herunder digital tinglysning af skøde og eventuel refusionsopgørelse. Det anbefales at kontakte en advokat for at få overblik over omkostninger til rådgiver. 

    Grundene udbydes jf. Bekendtgørelse nr. 396 af d. 03.03.2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

    Købstilbud skal være skriftlige og være angivet med et fast beløb.

    Sælger forbeholder sig ret til at vælge mellem eller forkaste indkomne tilbud.

    Områder

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Eskilstrup

    Nordfalster byder dig på bedste vis velkommen til Sydhavsøerne via Storstrømsbroen, som er bindeleddet mellem Falster og Sjælland. På Nordfalster er du omringet af skøn natur, hvor du for eksempel kan besøge Gåbense Havnebad eller benytte en af de mange skove med vandre- og cykelruter.

    Området tilbyder alle former for aktiviteter, heriblandt naturskønne golfbaner, svømmecenter og et stort udvalg af foreninger, hvor både fysisk aktivitet men også sociale relationer er i højsædet.

    Ved Nørre Alslev er der til-og frakørsel til motorvej E45/E55, hvor du på 1 time kan komme til København. Endvidere er der bus og togforbindelse med timedrift mellem København og Nykøbing Falster, med stop i Nørre Alslev.

    På vejen fra Nørre Alslev mod Nykøbing Falster kommer du til Eskilstrup. Eskilstrup har en lokal købmand, pizzeria, skole, daginstitution og sportsaktiviteter. Eskilstrup er en hyggelig by, som rummer alt hvad du har brug for i din hverdag.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Gedser

    Sydstenen i Gedser er Nordens sydligste punkt og Gedser er dermed også Danmarks og Nordens sydligste by. Gedser er på tre sider omringet af Østersøen. Sjældent finder du en by med så meget kyst omkring sig, og hvor du fra selvsamme strand både kan se solopgang og nedgang.

    Fra Gedser går færgen til Rostock, og busforbindelse til Nykøbing som er Falsters hovedby. I Nykøbing er der et bredt udvalg af butikker, indkøb, spisesteder samt biograf og sygehus.

    Omkring Gedser Havn finder du blandt andet røgeri, caféer, tankstation og brugs. Har du et bankende hjerte for Olsen Banden, kan du med god samvittighed tage et smut forbi Det Gule Palæ - Gedser Remise, som et en af byen store seværdigheder.

    4 km nord for Gedser finder du Gedesby. Gedesby er et naturskønt sommerhusområde, hvor stranden strækker sig langs kysten og op til Marielyst. Her kan du nyde en god gå- eller cykeltur.

    I Gedser findes der en daginstitution og et medborgerhus, hvor det også er muligt at dyrke sportsaktiviteter for både børn og voksne. Nærmeste skole er 15 minutters kørsel væk og ligger i Væggerløse.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Guldborg

    Guldborg er en skøn havneby som er placeret på både Lolland og Falster. Byen har 552 indbyggere og bliver flettet sammen af Guldborgbroen.

    Ved byens lystbådehavn kan du nyde et godt måltid med udsigt ud over Guldborgsund eller købe ny fanget fisk hos den lokale fiskehandler. Desuden har Guldborg en lokal købmand, hvor de daglige indkøb kan klares.

    Fra Guldborg går bussen til Sakskøbing, hvor der er gode handlemuligheder, skole, daginstitution mv. Der er endvidere motorvej både i nord og sydgående retning.

    Guldborg byder også på en masse skønne naturoplevelser, for eksempel Storskov, som grænser helt op til Guldborg og strækker sig langs kysten ned til Vigsnæs. Her har du rig mulighed for at opleve plante- og dyrelivet via skovens smukke vandre- og cykelruter.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Nordøstfalster

    På den nordøstlige del af Falster ligger den gamle købstad Stubbekøbing. Byen har skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, sportsaktiviteter og om sommeren kan du tage med færgen Ida over Grønsund til Bogø. Sydmotorvejen er blot 10 minutters kørsel fra byen, og den kan både føre dig i nord-og sydgående retning.

    Drager du blot 10 km syd for Stubbekøbing vil du kommer du til Horbelev. Horbelev har børnehave, lokal købmand og sportsaktiviteter. Desuden har byen et rigt foreningsliv, hvor blandt andet Nordøstfalster Fremtidsforening har skabt en masse aktiviteter på den gamle skole, her er musikevents, café, amatørteater, motionscenter, billardklub og meget mere. Horbelev deler desuden postnummer med Hesnæs, en lille by som særligt er kendt for sine rødklædte huse fra slut 1800-tallet. Desuden finder du de smukkeste strand- og skovområder som strækker sig langs kysten forbi Pomlenakke og ned til Corzelitze.

    Fra Horbelev mod Nykøbing kommer du til Horreby. Byen er specielt kendt for sine 150 hektar højmose som går under navnet Horreby Lyng. Horreby Lyng har forskellige vandreruter fyldt med natur- og kulturhistorie. Byen er et oplagt valg for børnefamilien, da den har både skole, daginstitution, sportsaktiviteter, lokal købmand og buslinje til Nykøbing, Stubbekøbing og Nørre Alslev.

    Velkommen til Idestrup

    Idestrup ligger midt på Falster, og den har 1.147 indbyggere. Byen rummer på alle måder både unge og ældre med alt fra skole til plejehjem. Idestrup har desuden lokal købmand og et par gode spisesteder, som er besøget værd.

    En af byens samlingspunkter er Idestrup Hallen. Hallen er en selvejende institution som bliver brugt til både idræt- og kulturelle formål men også festlige lejligheder.  

    Gennem byen går buslinjen 741 fra Marielyst til Nykøbing F. Fra Nykøbing er der togforbindelse til København og Nakskov. Desuden ligger byen kun 5 minutter fra E55 som fører dig til Afkørsel 44 Eskilstrup.

    I kort afstand fra Idestrup kommer du til det populære sommerhusområde Marielyst. Marielyst har et bredt udvalg af aktiviteter samt skønne naturoplevelser. Specielt i sommersæsonen kan man mærke Marielysts pulserende liv, hvor der er fyldte butikker og restauranter. Tager du et smut til stranden, vil du næppe være alene, hvilken ikke er helt uforklarligt, da Marielyst Strand i flere år har været kåret til Danmarks bedste badestrand.

    Nord for Marielyst finder du Ulslev Strand, som er et roligt strandområde, her kan du gå en dejlig tur langs stranden eller nyde picnickurven, mens børnene leger på den anlagte legeplads. 

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Kettinge

    På vej til Nysted kører du igennem byen Kettinge. Kettinge er specielt kendt for sin meget besøgte grusgrav som er omdannet til en smuk naturpark. Herudover er Kettingebadet og Kettingehallen fyldt med aktiviteter for både børn og voksne.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Nykøbing F

    Nykøbing er Falsters hovedby med 16.940 indbyggere. Nykøbing Falster er forbundet med Lolland via Frederiks d. IX bro. Byen er både industri-, uddannelses- og handelsby med sukkerfabrik, sygehus og videregående uddannelser. Nykøbing har et aktivt kulturliv og seværdigheder som Middelaldercentret, Guldborgsund Zoo og Botanisk Have, Teater og mange andre aktiviteter.

    I centrum afholdes events som børneloppemarked, Late Night, live musik og madmarked. Byen har desuden et bredt udvalg af butikker, restauranter, cafeer, barer og biograf. Lige over broen, på Lollandssiden finder du Guldborgsundcentret, som er en samling af større butikker med alt lige fra elektronik, byggematerialer og boliginteriør til tøj og dagligvarer.

    Selvom du bor i en aktiv by, har du direkte adgang til Guldborgsund, hvor der er stier som snor sig langs vandet. Endvidere har byen flere skovområder med mountainbikebaner, gå- og cykelruter, hundeparker, legepladser mv.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Nysted

    Nysted er en charmerende gammel købsstad, hvor de velbevarede små snørklede gader og idylliske huse vil føre dig ned til havnen, hvor der er en smuk udsigt til Aalholm Slot.

    Byen byder på gode spisesteder, små butikker med lokale rådvarer samt bager og slagter. Desuden har Nysted indkøbsmuligheder, daginstitution, skole, sportsaktiviteter og alt hvad du ellers har behov for i hverdagen.

    Om sommeren kan du med fordel besøge den børnevenlige badestrand Skansen, eller benytte nogle af de mange cykelruter og vandrestier. En af de populære ruter er Paradisruten, som snor sig langs kysten, hvor du kan opleve dyre- og plantelivet.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Nørre Alslev

    Nordfalster byder dig på bedste vis velkommen til Sydhavsøerne via Storstrømsbroen, som er bindeleddet mellem Falster og Sjælland. På Nordfalster er du omringet af skøn natur, hvor du for eksempel kan besøge Gåbense Havnebad eller benytte en af de mange skove med vandre- og cykelruter.

    Området tilbyder alle former for aktiviteter, heriblandt naturskønne golfbaner, svømmecenter og et stort udvalg af foreninger, hvor både fysisk aktivitet men også sociale relationer er i højsædet.

    Nørre Alslev er kendt som Nordfalsters trafikknudepunkt, og er med sine 2.346 indbyggere hermed også Falsters næststørste by. Byen har et bredt udvalg af dagligvarebutikker samt skole og daginstitution.

    Ved Nørre Alslev er der til-og frakørsel til motorvej E45/E55, hvor du på 1 time kan komme til København. Endvidere er der bus og togforbindelse med timedrift mellem København og Nykøbing Falster, med stop i Nørre Alslev.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Sakskøbing

    Den gamle købstad og stationsby Sakskøbing ligger på det nordøstlige Lolland med 4.588 indbyggere. Nogle af kendetegnene ved byen er det smilende vandtårn og den smukke fjord. Ved Fjorden er der et stisystem som fører dig hele vejen rundt, og hvor du med garanti vil støde på en masse dyreliv.

    I Sakskøbing finder du alt hvad du har brug for, gode restauranter, butikker, indkøbsmuligheder, skole og masser af sportsaktiviteter for både børn og voksne.

    Lollandsbanen kører gennem Sakskøbing med endestation i henholdsvis Nykøbing og Nakskov, derudover kan du på blot 5 minutter komme til Sydmotorvejen, hvor du kan nå København på halvanden time. 

    Sakskøbing har et stort foreningsliv med hele 132 registrerede foreninger i postnummeret 4990. Et af de mest besøgte arrangementer er frugtfestivalen, som afholdes hvert år med stor succes.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Nordøstfalster

    På den nordøstlige del af Falster ligger den gamle købstad Stubbekøbing. Byen har skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, sportsaktiviteter og om sommeren kan du tage med færgen Ida over Grønsund til Bogø. Sydmotorvejen er blot 10 minutters kørsel fra byen, og den kan både føre dig i nord-og sydgående retning.

    Drager du blot 10 km syd for Stubbekøbing vil du kommer du til Horbelev. Horbelev har børnehave, lokal købmand og sportsaktiviteter. Desuden har byen et rigt foreningsliv, hvor blandt andet Nordøstfalster Fremtidsforening har skabt en masse aktiviteter på den gamle skole, her er musikevents, café, amatørteater, motionscenter, billardklub og meget mere. Horbelev deler desuden postnummer med Hesnæs, en lille by som særligt er kendt for sine rødklædte huse fra slut 1800-tallet. Desuden finder du de smukkeste strand- og skovområder som strækker sig langs kysten forbi Pomlenakke og ned til Corzelitze.

    Fra Horbelev mod Nykøbing kommer du til Horreby. Byen er specielt kendt for sine 150 hektar højmose som går under navnet Horreby Lyng. Horreby Lyng har forskellige vandreruter fyldt med natur- og kulturhistorie. Byen er et oplagt valg for børnefamilien, da den har både skole, daginstitution, sportsaktiviteter, lokal købmand og buslinje til Nykøbing, Stubbekøbing og Nørre Alslev.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Væggerløse

    På det sydlige Falster ligger byen Væggerløse som har 1.341 indbyggere. Ved kirken finder du en lille lokal købmand, en benzintank samt et forsamlingshus. Derudover har byen fodboldklub og hal, hvor der er et væld af sportsaktiviteter.

    I midten af Væggerløses villakvarter ligger Blishøj, som er et lille grønt område, hvor du om sommeren kan spise en god frokost på græsset, eller om vinteren kan tage en kælketur med børnene.  

    Igennem Væggerløse går der to buslinjer til Nykøbing F. Fra Nykøbing er der direkte togforbindelse til København og Nakskov. Nykøbing er Falsters hovedby, hvor der er et bredt udvalg af indkøb – og shopping muligheder, restauranter og biograf.

    Bor du i postnummeret 4873, så må du altså dele det med Falster populære sommerhusområde Marielyst. Marielyst har et bredt udvalgt af aktiviteter samt skønne naturoplevelser. Specielt i sommersæsonen kan du mærke Marielysts pulserende liv og mennesker der flokkes til stranden, hvilket ikke er helt uforklarligt, da Marielyst Strand i flere år har været kåret til Danmarks bedste badestrand.

    Klik på den ønskede grund på kortet for at få information om grundstørrelse, priser, tilslutningsafgifter m.m.

    Klik her for at se vores kort med byggegrunde

    Velkommen til Øster Ulslev

    Kun 10 minutters kørsel fra Kettinge kommer du til den lille landsby Øster Ulslev som med sine 225 indbyggere er indbegrebet af et lille hyggeligt lokalsamfund. Byen har både købmand, forsamlingshus, daginstitution og sportsaktiviteter.