Beskyttet natur

Visse naturtyper er ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttet mod tilstandsændringer. De naturtyper der er beskyttet, er følgende:

• Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2,
• Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2.500 m2,
• "Mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2.500 m2,
• Visse udpegede vandløb,
• Alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb.

Beskyttelsen gælder, uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver en dispensation, som vi kan give i særlige tilfælde.

På Danmarks Miljøportals Arealinformation (nyt vindue) er en vejledende registrering af beskyttede naturtyper.

Her kan du som regel se, om dit vandhul, din eng mv. er beskyttet. Et beskyttet areal kan dog i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det skal beskyttes. Registreringen er derfor vejledende.

Det er de faktiske forhold ved naturtypen (størrelse, plantesammensætning, omlægningshyppighed m. m.), der afgør, om den er beskyttet eller ej. Hvorvidt naturtypen er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved, at vi besigtiger og vurderer arealet.

Er du i tvivl om din naturtype er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 kan du skrive til os, hvor du vedhæfter et kort, hvor naturtypen er markeret og matrikel nummeret er oplyst. Du kan også ringe til os.

Hvis du ønsker at ændre tilstanden af en beskyttet naturtype på din ejendom, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra Naturbeskyttelseslovens § 3 ved at indsende en ansøgning til os.

Ansøgningen skal være begrundet. Der skal tilknyttes et kort, hvor det område ansøgningen vedrører, skal være markeret. Endelig skal matrikel nummeret gerne være anført.

Ferske enge, der har et samlet areal på 2.500 m2 eller derover, er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af beskyttede ferske enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand.

Vi kan i særlige tilfælde give dispensation. Ansøgning om dispensation skal sendes skriftligt til os.

Ferske enge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, er ikke omfattet af beskyttelsen. På beskyttede enge kan driften forsætte, som før engene blev beskyttet. Hvis det har været en del af den sædvanlige drift, at engen omlægges af og til, kan dette fortsætte med samme antal år imellem som før. Dette gælder også udlæg og mellemafgrøder.

Vedligehold af grøfter og dræn kan fortsætte som hidtil, men grøfter må ikke graves dybere eller bredere, og dræn må ikke lægges dybere end før. Det kræver tilladelse at øge brugen af gødning og sprøjtemidler. Tilgroede enge kan udvikle sig til beskyttede moser. 

Læs mere om ferske enge på Naturstyrelsens hjemmeside (nyt vindue).

Moser

Moser, med et samlet areal på 2.500 m2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Moser som er mindre end 2.500 m2 , men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (fx en sø), er også beskyttede. Moser, der ligger i byzone og sommerhusområder er beskyttede.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Det er fx ikke tilladt at gødske moser.

Hvis man fx ønsker at hæve vandstanden, grave eller oprense en mose, plante, slå en rørsump eller rydde en gammel skovsump, skal Natur og Miljø spørges først. Natur og Miljø kan dispensere fra naturbeskyttelsens bestemmelser i særlige tilfælde.

Overdrev

Alle overdrev, der har et samlet areal på 2.500 m2 eller derover, er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. Overdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes.

Hvis du ønsker at foretage ændringer i tilstanden af overdrev skal vi spørges først. Vi kan i særlige tilfælde give dispensation.

Det er normalt ikke nødvendigt at søge om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis man løbende plejer et overdrev fx ved at rydde opvækst af træer og buske, men har arealet været ugræsset i mange år, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning eller høslet.

Strandenge

Strandenge med et samlet areal på 2.500 m2 eller derover er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede strandenge. Natur og Miljø kan i særlige tilfælde give dispensation. Drift af strandenge med fx græsning eller høslæt må fortsætte i samme omfang som hidtil.

Hvis arealet ikke har været græsset eller plejet i en længere årrække, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning og høslet. Hvis man fx ønsker at ændre vandstanden, skal Natur og Miljø spørges først. Strandengen må ikke omlægges, inddæmmes, fyldes op, afvandes, dyrkes op, plantes til eller drænes. Der må ikke etableres søer og vandhuller på strandengen uden dispensation. Gødskning og sprøjtning må foretages i det omfang, det hidtil er indgået i landbrugsdriften.

Høst af rør til kommercielt brug kan gøres i november, december, januar og februar. 

Søer og vandhuller

Søer og vandhuller er beskyttede, når de er på 100 m2 eller mere, hvilket betyder at tilstanden af søen eller vandhullet ikke må ændres. Vi kan i særlige tilfælde meddele dispensation.

Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Endvidere er søer, der er mindre end 100 m2, beskyttede, når de ligger i en anden af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede areal er på 2500 m2 og derover. Derudover er søer under 100 m2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb.

Det er normalt ikke nødvendigt at søge om tilladelse til at rydde opvækst af træer med håndkraft, men hvis man for eksempel ønsker at oprense vandhullet, skal man spørge os først. Etablering af vandhuller kræver også tilladelse.

Søer der har en vandflade på over 3 ha har en sø-beskyttelseslinje på 150 m. Inden for denne zone er det ikke tilladt at ændre terrænet, bygge eller plante.

Du kan se hvilke arealer, der er fredet og hvilke deklarationer, der gælder for de enkelte områder på www.fredninger.dk (nyt vindue).

Har du arealer, der ligger i et fredet område, så skal være opmærksom på at byggeri eller ændringer i arealernes drift kan kræve dispensation.

Ansøgning om dispensation skal sendes til Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Du finder kontaktinformation til nævnet her (nyt vindue).

Fredning har siden 1917 været centralt i naturbeskyttelsen i Danmark, og er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er ca. 5 % af landets landareal fredet. Før i tiden var fredning af et naturområde den vigtigste og næsten den eneste måde, hvorved man kunne bevare naturværdierne for eftertiden. I dag beskyttes naturen også af mange andre regler og love, men der er stadig behov for at frede naturområder, der har national og international betydning.

Fredning kan gennemføres til at varetage alle formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter samt deres levesteder, landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen.

Et fredet område er et areal, som i henhold til Naturbeskyttelsesloven er beskyttet gennem fredningsbestemmelser, der er tinglyst på hver enkelt matrikel. En fredning betyder en varig sikring af et område. En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattende ejendomme. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure, og der udbetales erstatning.

Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, med mindre der i Jagtloven er givet tilladelse til at jage dem.

Desuden er alle krybdyr og padder samt 10 arter af insekter beskyttet af en særlig fredning. Det gælder også nogle truede plantearter, blandt andet alle orkideerne. Planterne og dyrene er beskyttet overalt i det danske landskab uden tilknytning til særlige beskyttelsesområder.

I Guldborgsund Kommune er der cirka 25 dyrearter og 2 plantearter, der er fredet:

Planter og dyr i Natura 2000-områder

For at beskytte visse naturtyper, planter og dyr er der udpeget habitater og fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000-områder. 

Læs mere om områderne på Naturstyrelsens hjemmeside (nyt vindue).

Rødlisten

En rødliste er en oversigt over planter og dyr, som er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.
Rødlisten vedligeholdes af Danmarks Miljøundersøgelser.

Se rødlisten her (nyt vindue).

Vi er forpligtet til at varetage beskyttelsen af de fredede arter. Når vi giver tilladelse til forskellige former for arealanvendelse skal vi sikre, at der tages hensyn til disse arter.
 
Beskyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre dyrene mod indsamling og ødelæggelse af æg og yngel. For planterne handler det om at beskytte mod indsamling, plukning, afskæring eller oprykning med rod. 

Kort sagt betyder det, at dyrene ikke må samles ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må fjernes fra det sted, de vokser op. 
 
Beskyttelsen af disse arter tillægges stor betydning og skal varetages restriktivt.

En rødliste er en oversigt over planter og dyr, som er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.
Rødlisten vedligeholdes af Danmarks Miljøundersøgelser.

Se rødlisten her (nyt vindue).

Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU.
 
Danmark er som medlem af EU omfattet af to direktiver, der har til formål at bevare europæisk natur, og som skal bidrage til, at EU efterlever internationale naturbeskyttelsesaftaler (Bern-konventionen og Rio-konventionen). De to direktiver kaldes for EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-Habitatdirektiv.

Der er et meget stort arealsammenfald mellem områder der er udpeget efter de to direktiver, og tilsammen kaldes de for “Natura 2000-områder” eller “Internationale naturbeskyttelsesområder”. Denne betegnelse dækker også de udpegede Ramsarområder, hvis formål er at beskytte vandfugle og udøve bæredygtig forvaltning af vådområder. Ramsarområderne er helt indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. 
 
Gennem bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven samt Miljømålsloven er Guldborgsund Kommune forpligtiget til at iværksætte foranstaltninger som sikrer en gunstig bevaringsstatus for de naturområder og arter som Natura 2000-områderne indeholder, samt for de arter der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. For eksempel har lodsejerne/borgerne pligt til at anmelde visse former for driftsændringer eller aktiviteter indenfor Natura 2000-områderne, idet det skal vurderes, om aktiviteten kan skade bevaringsstatus for arter og naturtyper i områderne.

Hvad er Natura 2000-planer egentlig
Staten har udarbejdet Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige Natura 2000-planer indeholder en række mål for naturtilstanden indenfor Natura 2000-områderne. I Guldborgsund Kommune har vi seks Natura 2000-områder.

De gældende Natura 2000-planer for 2016-2021 ses her.

Natura 2000-planer for 2016-2021

Med udgangspunkt i disse statslige mål for naturtilstanden skal kommunerne og Naturstyrelsen for den udpegede natur og de udarbejdede arter indenfor Natura 2000-områderne, udarbejde en Natura 2000-handleplan, der skal beskrive, hvordan man opretholder en gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i den planperiode.

Hvilke Natura 2000-handleplaner har vi?
I Guldborgsund Kommune er der seks Natura 2000-områder, der har hver deres Natura 2000-handleplan. De seks gældende planer for 2016-2021 dækker:

Nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (nyt vindue)
Nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand (nyt vindue)
Nr. 174 Maltrup Skov (nyt vindue)
Nr. 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng (nyt vindue)
Nr. 176 Krenkerup Haveskov (nyt vindue)
Nr. 177 Maribosøerne (nyt vindue)

For Natura 2000-område nr. 175 Horreby Lyng delområdet er der udarbejdet en forvaltningsplan gældende for 2021-2031 (nyt vindue)
 
Hvad består Natura 2000 af?
Fuglebeskyttelsesområder
Som konsekvens af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet blev der i henholdsvis 1983 og i 1994 udpeget seks fuglebeskyttelsesområder i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Fire af dem er marine områder. Stort set alle kystområderne omkring kommunen er udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Det er kun havet ud for østkysten samt lidt af nordkysten af Falster, som ikke er udpeget. De lavvandede farvande omkring kommunen er enestående og har både regional, national men også international betydning for rastende vandfugle. 
 
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne i kommunen er 13 arter af ynglefugle og 14 arter af vandfugle, som forekommer i stort antal på træk, og nogle af dem overvintrer. Der er udpeget ca. 87.223 ha i Guldborgsund kommune, hvoraf de 88 % overvejende er lavvandede kystområder. Hertil kommer fuglebeskyttelsesområdet F87 Maribosøerne, hvor det meste af området ligger i Lolland kommune.

Habitatområder
I 1998 og 2003 blev der på grundlag af EF-habitatdirektivet udpeget syv habitatområder i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Udpegningen er foretaget på grundlag af forekomst af forskellige naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. 
 
Ramsarområder
Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Danmark tiltrådte konventionen i 1977. Områder, der er beskyttet i henhold til Ramsarkonventionen kaldes Ramsarområder. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes.

Danmark har udpeget 27 Ramsarområder heraf ligger tre i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Arealerne dækker både marine områder og områder på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne.

Ret og pligt
Konsekvensvurdering af projekter og planer ved eller i Natura 2000-områder
Natura 2000-områderne bliver som hovedregel beskyttet med de love, der allerede gælder, suppleret med særligt stramme retningslinjer for, hvornår der kan gives tilladelser eller planlægges. En hovedhjørnesten i beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.

Derfor er der krav til myndighederne, herunder Guldborgsund Kommune, om at vurdere konsekvenserne af et projekt eller en plan i de tilfælde, hvor en plan mv. kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl om det, kan planen eller projektet ikke godkendes.

Særlig anmeldeordning
Lodsejere skal anmelde visse aktiviteter i Natura 2000-områderne, inden de sættes i gang (eksempelvis opdyrkning af vedvarende græs i fuglebeskyttelsesområder m.m.). Der gælder en anmeldelsesordning efter naturbeskyttelsesloven. Læs mere om anmeldeordningen her (nyt vindue).

Læs mere om Natura 2000 (nyt vindue).

Find vores Natura 2000-områder på Danmarks Miljøportals Arealinformation (nyt vindue).

Fuglebeskyttelsesområder

Som konsekvens af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet blev der i henholdsvis 1983 og i 1994 udpeget seks fuglebeskyttelsesområder i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Fire af dem er marine områder. Stort set alle kystområderne omkring kommunen er udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Det er kun havet ud for østkysten samt lidt af nordkysten af Falster, som ikke er udpeget. De lavvandede farvande omkring kommunen er enestående og har både regional, national men også international betydning for rastende vandfugle. 
 
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne i kommunen er 13 arter af ynglefugle og 14 arter af vandfugle, som forekommer i stort antal på træk, og nogle af dem overvintrer. Der er udpeget ca. 87.223 ha i Guldborgsund kommune, hvoraf de 88 % overvejende er lavvandede kystområder. Hertil kommer fuglebeskyttelsesområdet F87 Maribosøerne, hvor det meste af området ligger i Lolland kommune.

Habitatområder

I 1998 og 2003 blev der på grundlag af EF-habitatdirektivet udpeget syv habitatområder i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Udpegningen er foretaget på grundlag af forekomst af forskellige naturtyper og arter af fællesskabsbetydning.

  
Ramsarområder

Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Danmark tiltrådte konventionen i 1977. Områder, der er beskyttet i henhold til Ramsarkonventionen kaldes Ramsarområder. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes.

Danmark har udpeget 27 Ramsarområder heraf ligger tre i eller delvist i Guldborgsund Kommune. Arealerne dækker både marine områder og områder på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne.

 I Guldborgsund Kommune har vi seks Natura 2000-områder.

Hos Miljøstyrelsen (nyt vindue)  kan du se en oversigt over områderne og læse mere om planerne for områderne.

Vi er forpligtiget til at iværksætte foranstaltninger som sikrer en gunstig bevaringsstatus for de naturområder og arter som Natura 2000-områderne indeholder, samt for de arter der er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV.

For eksempel har lodsejerne/borgerne pligt til at anmelde visse former for driftsændringer eller aktiviteter indenfor Natura 2000-områderne, idet det skal vurderes, om aktiviteten kan skade bevaringsstatus for arter og naturtyper i områderne.

Natura 2000-områderne bliver som hovedregel beskyttet med de love, der allerede gælder, suppleret med særligt stramme retningslinjer for, hvornår der kan gives tilladelser eller planlægges. En hovedhjørnesten i beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.

Derfor er der krav til myndighederne, herunder Guldborgsund Kommune, om at vurdere konsekvenserne af et projekt eller en plan i de tilfælde, hvor en plan mv. kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl om det, kan planen eller projektet ikke godkendes.

Lodsejere skal anmelde visse aktiviteter i Natura 2000-områderne, inden de sættes i gang (eksempelvis opdyrkning af vedvarende græs i fuglebeskyttelsesområder m.m.).

Læs mere om hvordan du anmelder en aktivitet her (nyt vindue).