Ny offentlig høring af planforslag for udvidelse af Skovby friskole
Frist 13. maj 2024
Baggrund
Guldborgsund Kommune har modtaget en henvendelse fra Skovby Friskole med et ønske om at kunne udvide skolens faciliteter - herunder opdatere faglokaler, så de understøtter nye krav til prøver i de praksisfaglige fag.
Herudover ønskes at skabe et hjemområde til SFO’en, en generel opdatering af skolens udearealer samt at forbedre trafiksituationen gennem forbedring af parkeringsforhold. Skolen ønsker ligeledes på længere sigt mulighed for at etablere en børnehave og yderligere undervisningslokaler.
Guldborgsund Kommune har udarbejdet et plangrundlag, der muliggør skolens ønsker til fremtidssikring. Dette plangrundlag blev endeligt vedtaget 23. februar 2023.
Vedtagelsen er blevet indklaget til Planklagenævnet. Planklagenævnet har givet medhold i klagen og plangrundlaget er derfor ikke længere gældende. Planklagenævnets afgørelse omhandler alene omfanget af inddragelse af offentligheden og ikke planernes indhold.
Du kan læse mere om planerne i høringsbrevet (åbner i nyt vindue)
Ny offentlig hørring
På den baggrund har kommunen besluttet at udsende lokalplan 217 og kommuneplantillæg 17 i en yderligere høring i den form, som de blev vedtaget 23. februar 2023.
Se lokalplanen på plandata (nyt vindue)
Se kommuneplantillægget på plandata (nyt vindue)
Du kan afgive høringssvar ved at sende en mail til plan@guldborgsund.dk senest mandag den 13. maj 2024.